LivetIKjøbenhavn
73
som den civile, ganske anderledes tiltrækkende baade for Unge og Gamle. Det var vel navnlig Officersstanden, hvis Sønner rekruterede Land- og Søkadet-Akademierne, hvor de smaa Drenge strax uniformeredes og opdroges paa streng militær — undertiden lidt raa — Maade, men allerede tidlig tilegnede sig et vist militært Snit og Holdning og belevne Manerer. Saasnart den graa Landkadet havde skiftet Ham og var kommen i den røde Kjole, med Sabel paa Siden, var han en fix lille Fyr, vel seet af den kvindelige Ungdom, og dog kunde han vel neppe maale sig i Yndest med den djærve Søkadet i den blaa Trøje med Dolken ved Siden. Ja, vi andre latinske Drenge spillede rig tignok kun en flau Rolle selv i vor pæne brune Trøje og med al vor Kundskab til Xenophons Me rnorabilia og Ciceros katilinariske Taler, naar en af hine »søde« Kadetter viste sig i Dandsesalen. Gid vi havde de Smaafyre endnu; de stode en god Ildprøve i 1848—50! — Embedsmanden og den velstaaende Borger sendte Sønnerne i Latinskolen; de havde neppe noget Yalg og de stode sig ogsaa godt derved. Vistnok præsterede Latinskolen ikke ganske det Samme dengang som nu. Klasseforde lingen var ikke saa fuldkommen som den senere blev; Kundskabsmassen, Skolen vilde meddele sine Disciple, var langtfra saa omfattende, som i vore Tider, da man har besvaret Klageraabet om Over- iæsselse med at forøge Fagenes Antal og den Ud
Made with FlippingBook