LivetIKjøbenhavn

E n Menneskealder — hvilken uoverskuelig lang Tid synes det ikke for Mange! og dog, du unge sextenaarige Pige med de bølgende Lokker ned ad Nakken, der svinger dig saa let i Dandsens Hvirv­ ler og føler dig saa ung som den »nyfødte Sol, der i -Østen gløder«, du har allerede gjennemlevet en halv Menneskealder uden at tænke derpaa, og kan snart som en moden Jomfru skue tilbage paa en hel. Thi se, en hel Menneskealder er jo dog, naar Alt kommer til Alt, kun omtrent 33 Aar, eller ganske nøjagtig: 33 Aar 4 Maaneder og 8 Timer, og det er da ingen Evighed. Vi Mænd, som nu ere i vor kraftigste Manddomsalder, vare jo blomstrende Ynglinge for en Menneskealder siden, og hin endnu saa frisk udseende Moder, der sidder i Stilhed og glæder sig over sine opvoxende Døttre, kan uden at rødme tænke sig ligesaa langt tilbage i Tiden. Men naar nu en Menneskealder er saa kort en Tid, der saa snart gjennemløbes, hvad er det da Umagen værdt at fremmane Billeder fra en saa nær