LivetIKjøbenhavn

84

man dengang følte sig hjemme baade i sit eget Hus og hos sine Venner, og at man nu altid er ude baade hos sine Omgangsvenner og sig selv! Hvor var det dog hyggeligt uden nogen fore- gaaende Indbydelse eller Anmeldelse at »gaa lidt hen og se« til sine Venner og Slægtninge og til­ bringe Aftenen med dem, og det kunde man den­ gang meget vel gjøre; man behøvede slet ikke at høre til den nærmeste Familie, man kunde som Ven af Huset være sikker paa at være velkommen, naar man vilde komme af sig selv og bringe lidt godt Humør med. Man gjorde sig ingen ængste­ lige Skrupler over, om A’s eller B’s skulde være hjemme i Aften, thi hvor skulde de vel være henne ellers? Det var jo ikke deres Komedie-Alten og at være ude i Selskab var en hel Undtagelse. Man gjorde sig heller ingen Betænkelighed ved, hvorvidt C’s eller D’s havde e t . varmt og lyst Værelse at byde En ind i eller om de havde noget til Smør­ rebrød; man var sikker i sin Sag, at der Intet vilde være i Vejen i nogen Henseende. Og saa tog- man KL 6 trøstig sit Tøj paa, og da man boede Allesammen inde i Byen, var Afstanden ikke stor, og man kunde være tilstede endnu, medens Theen var paa Bordet. Hvilken Glæde der blev paa Færde, naar Husets Datter aabnede Døren og saa de kjære Venner staa udenfor, hvor fik den hele Familie travlt med at hjælpe E 11 Tøjet af og faa En vel anbragt 0111 Bordet med den snurrende Maskine,