292547625 400

8

Hallandstuens Bygningsmaade.

Husene sattes paa en Sokkel af Kampestene, der samledes fra Marken. At lægge dem hed at to f te Huset. Dettes Plads valgtes saa­ ledes, at Jordsmonnet skraanede, helst til flere Sider, for at Regnvandet kunde lobe fra. Tillige søgte man at lægge det s o l r e t , det vil sige i Retning Vest--Øst. eller, som Brugen i ældste Tid synes -at have været, Nord—Syd. Hertil knyttedes oprindelig en religiøs Forestilling, der senere gik over paa kristelig Bygningsskik, men lokale Forhold traadte ofte hindrende i Vejen. Allerede ved ældre islandske Bygninger blev Reglen hyppigt fravegen. Den nederstc Stok i Væggen hed S y lle n (Fodtræet) og hvilede paa Syl le s te n e n e . Den øverste Stok hed Le j d en (Rigssprog: (Lægten). G a v le n hed i Halland ogsaa F jæ r , nederste Stok i dens Trekant F jæ r m o r ’en. Vindskederne: F jæ r b ræ d e r . T a g e t bæres af trende svære, ottekantede A a se , hvis Ender hvile paa Gavlstokkene. Den øverste, R y g a a s e n har givet Navn til Stuerne, der ere byggede med denne Tagform: R y g a a s e s tu e r. De to andre hedde S id e a a s e rn e . Paa Aaserne hvile T ill e n , Tagbræderne (T ro d b o rd ), der ind mod Stuen ere høvlede og med atiasede Kanter. Paa Ydersiden ere de dækkede med et Lag N æ v e r (Birkebark) og over dette i Nørre- Halland G r æ s tø r v , i Søndre Halland oftere H a lm eller T ag (Siv: Arundo phragmites). Græstørven hindres fra at skride ' ud over Tag­ fladernes nedre Kant O fs (Dansk O u s, gi. Norsk U p s, Tagskjægget) ved Mu Id a a s e n , der holdes fast med T a g k ro g e . Den Del af Taget, der rager ud over Husvæggen, samt Vinklen, den danner med denne, hedder Skunk . Det indre Rum mellem de to Tagflader hedder V in d e n . Paa den søndre Tagflade sidder V in d ø je t, Vinduet1). I Nørre Halland hedder denne Lysaabning D a a r, D u r, Dør-). Rammen omkring den hedder D a a r lu r (Lur = Ljore, Lyre, Lysaabning i Taget). Den tragtformede Indfatning af 4 skraatstillede Bræder hedder D ø r s k ru . Behandlingen af Tømmeret i Lavstuens Vægge viser, at den er den ældste af de 3 Huse. I Stokkenes underste Side er hugget en Rende, der slutter om den underliggende Stoks øvre Side. Indtræn­ gen af Regnvand og Træk er yderligere forhindret ved at Mellem­ rummene ere tættede med Mos. Stokkene ere lagte i H v e rv , vandret, og Enderne ere samlede i K n u th u g n in g eller, som vore Tømrere sige: overskrammede o: et Hak i den øvre Stoks Underside passer ind i et Hak i den underliggendes Overside. Stokkene ere smukt huggede i oval Form i svære Dimensioner og Overfladerne glattede med Baandkniy og glatskurede. I denne Form lied de B a a la r, B u lle r. Den Omhu, hvor­ med de ere behandlede, bliver i Øjne faldende i Modsætning til Herbergs­ busenes Stokke, der ere firhuggede. De ere lagte i Knut paa samme Vis, men Tømmeret er yngre og Tildannelsen mindre pyntelig. Lavstuen har oprindelig været en Bygning for sig med begge Gavle fri. Over Indgangsdøren i Gavlen har Taget skudt sig nogle Alen frem, hvilende paa Stolper og dannende et S k ju l over den der, hvor nu Forstuen er.

’) N avnet er ISevis paa, at denne Tagform h ar væ ret oprindelig i D anm ark. Paa svensk skjelnedes m ellem V iu d a g a og F ø n s t e r ( fenestra ) den firkantede Lysaabning paa Hnsvæggeu. 2) I M ørup Sogn i M ellem H alland kaldes Væggens f ø n s t e r ogsaa Dør.