292547625 400

10

lindes en T ræ h y ld e , hvorpaa Spædbarnet lagdes, dels for at have det lunt, dels for ikke at blive ligget ihjel, en Ting, der ofte hændtes før i Verden, da Sengene vare mere overfyldte med Klæder og Folks Søvn haanlere end nu. I Aarhus Stift alene blev ved 1650 i Gjennemsnit ligget 38 Børn ihjel om Aaret. Rummet mellem Senge og Gulv er dæk­ ket med et lidt fremspringende Trin, S k am le n , et Minde om, at Senge­ stokken en Gang har været saa høj, at et saadant behøvedes. Foran Sengen staar B r u d e s k a m le n (Pallen), der brugtes, hvor der var aabent Rum under Sengene eller hvor Reder for Fjerkræet vare anbragte her. Mellem Sengene staacr S e n g e s k a b e t. Over dem er anbragt Gjemmer, lukkede med Døre, S e n g e lo fte t. I Hjørnet op mod Baggavlen staaer den mægtige Kamin, S pi s e le n med sit F y r , G ru e eller A rn e , Ildstedet med A r n e h æ lle n (Bund­ stenen). Mellem det og Gavlen: B a g e r o v n e n med O v n sm u n d e n , der er lukket med en løs Laage, Ovn tæ p p e n . S p isel, forkortet Spis, er det gi. franske p o is le , Stedet, hvorfra Stuen varmedes, oprindelig en Ovn. I skorstensløse Huse, f. Ex. i de sydslesvigske Diler og i Norge var R ø g o v n e n et Mellemstadium fra den aabne Arne til Kaminen med Skorsten. Overdelen af Spisen hedder B rik k e n , Hylden eller Kransen omkring den F y r b r ik k e n . Rummet mellem Spiselen og Taget hed ogsaa B rik eller T a rre . Det kunde være lukket med Panel. Et Skab indmuret i Spisen: F y rs k a b eller Ak k a a. Hvor Pladsen var ringe, som her, kunde Akkaaen svinde ind til et lirkantet Hul i Spismuren (paa Sjælland sad det over Bilæggeren og hed Agger). Over dette Agger er indmuret Stuens eneste Spejl, en lille Stump Glas, hvori kun en Brøkdel af Ansigtet kan ses ad Gangen. I Spisens Væg er indmuret en flad Sten, S n u g g e n , der afgiver et Sæde. Her satte Stodderen sig om Vinteren for Varmens Skyld og til Vederlag passede han Ilden ved at lægge Ved til den. Fra Spisens Hjørne gaaer en spinkel Bjælke tvers over Stuen. Det er I I jæ lle s ta n g e n og paa den lagdes Hjællerne, smalle Brædder eller Stænger, hvorpaa Ting hængtes eller lagdes til Tørre: Ved, Fladbrød o. s. v. I Skaane hed den S ta v k a r l s b j e lk e n , fordi Stodderen ikke maatte passere den og gaa højere op i Stuen. I de gamle Træhuse fandtes saa godt som intet Jærn. Træet sam­ ledes med Træpløkke, D øm lin g ern e . Hullerne, hvori saadanne have siddet, ses i Mængde udenpaa Huset, der forhen var klædt med Brædder. Gulvet var, hvis Rummet mellem Syllestenene var fyldt med Jord, f l o r e t med Sten, Resten lagt med Brædder. Stuen er 6 Meter lang, 5,45 Meter bred, 3 Meter høj, hvilket er de almindelige hallandske Maal. M ø b le rn e i Stuen ere ikke mange. Foran Gavlbænken staar Bordet, S to ra B o r d e t, ofte af Ask. Det, som her findes, bærer Aars- - tallet 1664 paa Skuffen samt de første Ejeres, Mands og Hustrus Navne. Det har drejede Ben og B o rd fod, en Kasse, i hvis Midte en firkantet Lem. Bag det den faste Bænk, G a v lb æ n k e n , ogsaa kaldet B a g b o rd s ­ b æ n k e n eller ø v e r s te Bæ nk, som var det fornemste Gjæstesæde og lier maa en Gang Husherrens Højsæde have været, da efter dansk Lov det at sætte sig paa Gavlbænken var en symbolsk Handling, hvorved en Arving eller .Kjøber tog Huset i Besiddelse. Nu er Husbondens Sæde, efter hvilket Rummet hedder Sæde s tu e n , for Bordenden mod venstre Væg. Ved hans højre Haand i Vraaen staar S p in n e t, V r a a s k a b e t , som er fra 1653. Fordum stod paa Bondens venstre Side som Afgrænsning et andet Skab: K a n d e s k a b e t af Form som Karhylden mod Baggavlsvæggen, men rigere udstyret. I Følge Professor Mejborgs Meddelelser stod et andet Skab paa Gavlbænkens yderste Ende, hvor senere Uret fik Plads. Foran Bordets ydre Side kunde staa en Bænk uden Ryg, F o r s æ d e t .