KøbenhavnsKirkesag_1916-21

90 Møde med Kirkefondets Præster og deres Hustruer den 29. Januar 1917. F oredrag af Professor Westcrgaard paa Grundlag af »Beretning fra Udvalget om Forholdet mellem Kirke og Stat«. Referat. For mange Aar siden var jeg med til at udarbejde et Pro­ gram: »De 7 Punkter.« De blev udarbejdede under megen Bøn og Overvejelse, og de indeholder gode Sandheder. Punkt 7 angaar det Spørgsmaal, som vi skal tale om i Aften: Kir­ kens Selvstændighed. Dette Punkt lyder saaledes: »Under den her skildrede Udvikling vil Kirken modnes til at leve sit eget Liv i den Selvstændighed, der tilkommer Guds Menighed', hvad der vil være af lige stor Betydning, hvad enten Forbindelsen med Staten vedvarer eller ej. Den­ ne Selvstændighed vil fremme Medlemmernes Offervillighed til at fyldestgøre Kirkelivets Krav. De Midler, der hertil er nødvendige, er Kirkestyrelsen iøvrigt forpligtet og berettiget til at skaffe tilveje ved en Ligning paa Folkekirkens Medlem­ mer. Men en saadan Ligning hør ikke, hverken direkte eller indirekte, falde Statsborgere, som ikke er Medlemmer af Folkekirken, til Byrde.« Det sidste Punktum er opnaaet ved Grundlovens Revi­ sion; men ellers staar vi nu foran Punkt 7. »Livet i Selv­ stændighed«, som der tales om, har vi kunnet leve her i Kø­ benhavn og det er rnaaske Grunden til, at ikke ret mange kan se Problemets Rækkevidde i vore Dage. Kirkefondet har svinget mellem to Yderpunkter i Forholdet til Staten Undertiden har vi været Ministeriets kære Barn, der fik sine Ønskei opfyldte; (il andre lider betragtedes vi som en be­ sværlig og paatrængende Institution. Der bar været enkelte Rivninger, f. Lks. ved Præstebesættelsen ved Fredens Kirke, hvor Ministeriet trumfede sin Vilje igennem; men i det hele er det gaaet ganske godt. Der har været forskellige Arter af Kirkestyrelser. Først den faderlige Absolutisme, der velvilligt opfyldte vore Ønsker, undertiden til Forbavselse for den selv. Saa kom Systemskiftet, hvorved Venstre fik Magten. Det var gennemgaaende kirkelige Mænd, der kom til Styret, om énd med visse Fordomme; de havde en Tilbøjelighed til at betragte meget af Kirkefondets Arbejde som Københavne- n, f. Eks. Store Bededagskollekten, som de saa paa som en Slags Skat. Men vi byggede jo da Kirker og arbejdede vi­ dere. Saa fik vi Absolutisme i en ny Form, og nu kom Van­ skelighederne. Menighedsraadene havde vi faaet i Forvejen, og de indeholder i og for sig en Fare, selv om det ikke straks viste sig; men Konflikten kan ventes, hvad Øjeblik det skal være, paa dette Punkt, og saa er vi værgeløse. Der er nemlig