KøbenhavnsKirkesag_1916-21

91

lier en uløselig Knude. Stal og Kirke kan ikke i Længden trives i Forbindelse med hinanden. Vi kan ikke forstaa, at Mennesker uden nogen kirkelig Interesse vil regere over os. Og de kan ikke forstaa, at vi ikke kan befinde os vel ved at have Rigsdagen over alle Anliggender. Før eller senere maa Konflikten komme frem; nogle mener, at den allerede er der, andre, at det vil vare lidt endnu; men der er ikke mange, der tror, at det vil vare længe, inden den kommer. Efter Arboe-Rasmussen Sagen nedsatte Landsforbundet et Udvalg, der skulde behandle Forholdet mellem Stat og Kirke. Det blev sammensat fra forskellige Lejre, saa det saa ud til at være vanskeligt at faa nogen Løsning; men det lykkedes dog at samles i væsentlig Enighed. Resultatet blev to Udkast. Det første giver Udtryk for Minimumsbetingelser­ ne for en fortsat Forbindelse mellem Stat og Kirke. Hoved­ punkterne er følgende: Menighedsraad og Præster faar Ind­ flydelse paa Rispevalg. Kirken faar Selvstyre i indre Anlig­ gender, hvorfor der oprettes Stiftsraad og Kirkeraad, og Me nigheder, der ønsker en friere Stilling, kan blive statsunder­ støttede Frimenigheder. Del andet Forslag gaar ud paa at finde en Ordning for Adskillelse mellem Stat og Kirke, og paa dette Forslag er der ofret mest Arbejde. Adskillelsen tæn­ kes ikke gennemført straks, men efter flere Aars Forløb. De kirkelige Indtægter tænkes samlede i et fælles Fond under Statens Kontrol, og de forskellige Trossamfund skulde saa have deres Del af Renterne i Forhold til deres Størrelse. Nog­ le mener endog, at alle Trossamfund skulde have Del deri, andre derimod, at kun de evangelisk-lutherske burde være med. Kirkerne skulde tilhøre de evangelisk-1utherske Sam­ fund. Præstegaardene følger Kirkerne, dog saaledes, at Ind­ tægterne af Præstegaardene tilfalder Religionsfondet. Reli­ gionsundervisningen er vistnok det vanskeligste Spørgsmaal. Paa Landet venter man, at Kommunerne gennemgaaende vil opretholde Religionsundervisningen; i hvert Fald maa der stilles Undervisningstimer lil Raadighed for Trossamfundene. Hvor mange Kirkesamfund vil der danne sig? Jeg me­ tier, at der vil blive temmelig mange, i alle Tilfælde 2 eller 3 Samfund. Man har haabet, at Flertallet skulde samle sig til eet Samfund, der da skulde have Lov at bære Navnet: Den danske cvangelisk-lutherske Kirke. Maaske vilde det være godt, maaske ikke; men selv om der danner sig mange Samfund, vil vel nok, alt som Udviklingen foregaar, en Del smaa Samfund lære at slutte sig sammen. Hvordan vil nu den nye Ordning virke ved Overgangen li! Frikirke? Der er adskillige af Præstestanden, der vil se Ordningen i Møde med Bekymring; men det maa erindres, at der er foreskrevet en temmelig lang Overgangstid: ca. 10 Aar ialt. Alle Folkekirkens Præster skal have Pension og