KøbenhavnsKirkesag_1916-21

Københavns Kirkeag og Uenigheden.

Er der vundet noget ved Kirhesagen. I ydre Henseende er der selvfølgelig vundet uhyre meget. De mange nye Kirker, Byen har faaet i de sidste Aartier, er et Vidnesbyrd derom, og disse Kirker har noget at for­ tælle. De taler om Velsignelse fra det høje, fra ham, der er rig nok til alle, som kalder paa ham. Mangfoldige Menne­ sker vil tænke tilbage med Glæde og Tak paa de Festdage, da Kirkehusene blev indviet til Menighedens Brug. Men Spørgsmaalet er dette: blev disse Kirkebygninger saa til den Velsignelse i Aandens Verden, som de mange glade Menne­ sker paa Indvielsesdagene forestillede sig det? Ja, vi kan med god Samvittighed sige, at der er naaet overordentlig meget, i Arbejdet for Guds Rige i vor Hoved­ stad, i hele Landet, ja endogsaa — hvor underligt det kan lyde — langt udenfor Landets Grænser. Der er for det første vundet dette, at Kirkens Ære er reddet. For en Menneskealder siden stod Kirken i den al­ mindelige Bevidsthed her i København ofte som en af­ mægtig Fortidslevning, uden Livskraft, uden noget Forhold til de Folkemasser, den var sat til at virke iblandt. Saaledes ser man ikke længer paa den. Man véd, at der er Kraft og Initiativ i Kirken, og at den kan magte de Opgaver, som Be­ folkningens uhyre Vækst har stillet, og som Stat og Kom­ mune regnede for sig uvedkommende; man forstaar, at den er i Stand til at bringe de ydre Rammer i Orden, alt som Befolkningen tager til. For det andet: Kirken er bleven en Magt i Samfundet gennem Kærlighedsarbejdet i den store By. Det hed sig, naar der blev samlet Penge ind til at hygge Kirker for, at vi gav de fattige Stene for Brød. Men det er en ren Misfor- staaelse. Et Blik paa Aarsberetningerne fra de mange Me­ nighedssamfund vil vise, hvorledes Pengene forrenter sig gennem de store Beløb, der direkte kommer de fattige til­ gode ved Menighedsplejen. De Samvirkende Menighedsplejer udfører et mægtigt Arbejde; den er bleven en Institution, man regner med i det sociale Arbejde.