KøbenhavnsKirkesag_1916-21

113

ter for vore Broderlandes Præstestand, som vi i disse Dage har den Glæde at se iblandt os. Jeg skal da, saa godt jeg ud fra mit Lægmands-Syn formaar det, gøre dette og samtidig pege paa Frugter af Arbejdet, som fortjener at kendes, og som mulig vil kunne virke befrugtende i vore Nabolande. Københavns Kirkesag har sin Oprindelse henved en 30 Aar tilbage. Med stigende Uro saa Kirkens Venner Byen vokse, uden at der samtidig viste sig nogen Forstaaelse for Kirkens Tarv fra deres Side, hvem Ansvaret den Gang paahvilede, Stat og Kom­ mune. Da Forholdene havde udviklet sig saa vidt, at der var Sogne op mod 70,000 Mennesker, og da Stat og Kommune af­ gjort nægtede at sørge for de fornødne Kirkebygninger og, hvad der ellers hører til kirkelig Betjening, da tog Kirkesagens Ven­ ner fat og besluttede med Guds Hjælp at føre Sagen igennem ad Frivillighedens Vej. En Kreds af Lægmænd sammenfattede Op­ gaverne i et Program paa syv Punkter, og efter dette blev Ar­ bejdet tilrettelagt. Naar vi nu her vil se tilbage paa det Arbejde, som er sket, skal jeg holde mig til nogle Hovedlinier: Kirkebygninger og Sogneudskillelse. Lægfolkets Deltagelse i Arbejdet. Den økonomiske Side, og endelig : Den nye Form, hvorunder Kirken opbygges indenfor Folke­ kirkens Mure. De store Sogne maatte deles. Mange holdt paa, at man godt kunde have store Sogne, naar man ansatte flere Præster ved hvert. Men Kirkefondets Mænd hævdede bestemt, at det rigtige var smaa Sogne med højst 2 Præster. Man burde tilstræbe at bringe Sognene ned paa højst 10,000 Mennesker. Og denne Anskuelse, som vandt Sejr, har vist sig at være rigtig. Man tog da fat og gik frem paa den Maade, at man i de Sogne, som var for store, sikrede sig Byggeplads. Saa udskiltes en Del af det for store Sogn til et Distrikt for sig, og der blev ansat en Præst. Om ham dannede sig Distriktets Menighed, og naar Distriktet havde naaet en vis Størrelse, blev det til et Sogn. Saa snart man kunde, dannede man en Indsamlingskomité for at indsamle den fornødne Sum til at bygge en Kirke for. Ved Byggeriet gik man frem ad forskellige Veje. Man begyndte gerne med smaa billige Bygninger. Man har saaledes benyttet en Jern­ kirke, som lod sig flytte, og man har bygget af det lette Materiale, som kaldes Kokolit, eller man har begyndt med et Menighedshus, indtil Opgaven at bygge en varig Stenkirke kunde magtes. Un­ dertiden købte man større Ejendomme, hvori der var passende Lokaler, omdannede disse til Kirkebrug og frasolgte Resten. Man rettede sig i det Hele efter Trangen og Forholdene og slog sig ned, hvor Lejligheden var. Da man først var begyndt, skred Arbejdet frem langt ud over,