KøbenhavnsKirkesag_1916-21

114

hvad man i svag Tro havde turdet haabe. Kirke efter Kirke rej­ ste sig og blev højtideligt indviet, og Kirkerne selv betegnede ved deres Tilstedeværelse Kraften og Fremgangen i Arbejdet. Kirkefondet har nu 21 Kirker med mange Menighedslokaler. Men ogsaa udenfor Kirkefondet arbejdedes der. Frederiksberg fik sin egen Kirkesag i nøje Tilslutning til Kirkefondet og for en stor Del under dettes Initiativ. Privatmænd og private Kredse har bygget. Siden 1891 er der kommet over 40 nye Kirker i vor store By. De staar der nu, og de søges ogsaa. Hvorledes vilde den kirkelige Betjening have set ud, om dette Arbejde ikke var taget op? Men vi fik endnu mere. Belært om, hvor dyrt det er at købe Grunde, der hvor Kvarteret aFerede er bebygget, har man nu sikret sig Byggegrunde der, hvor man kan vente, at der skal bygges, men inden Bebyggelsen er begyndt. Vi har hertil er­ hvervet 10— 12 Byggegrunde, som vi kan byde de kommende Beboere, saa de Troende derfra kan danne et Distrikt. Kirkefondets Opgave var dog ikke blot at skaffe de fornødne Kirkebygninger. Kirkefondets væsentlige Opgave var af aande­ lig Art, den at støtte ethvert aandeligt Arbejde, som fremmer Kir-' kens Liv. Først var der Ansættelsen af Præster. Det gjaldt om at faa Præster, som forstod de nye Tanker. Ogsaa her arbejdedes un­ der megen Bøn, og Bønnerne blev hørt. Dernæst skulde der sørges for Kirkernes Drift, og endelig maatte det store Arbejde øves, at vække Forstaaelse og Samar­ bejde i vort Folk ved Skrift og Tale, ved Pjecer og Møder i Ho­ vedstaden og ud over hele Landet. I de nye Sogne opstod nu et nyt Kirkeliv, som i Modsætning til det tidligere kan kendetegnes ved Lægfolkets store Andel deri. Medens tidligere Menigheden i alt ’ror høj Grad havde nøjedes med at være Kirkegængere paa Helligdagene, saa dannede den nu Menighedssamfund, som i Samarbejde med Præsterne bar Me­ nighedens Liv og følte sig medansvarlig for Guds Riges Udbre­ delse. Nu viste Fordelen ved de smaa Sogne sig. Kirken kunde nu paa langt fyldigere Maade end før naa ud til alle Lag i Befolk­ ningen. Den Mangel paa Agtelse for Kirken, som ret naturligt havde bredt sig, fordi den med dens store Sogne var kommen til at staa Befolkningen fjern, den veg nu og gav Plads for Agtelse og Ærbødighed. Dette er et Moment ogsaa af stor social Betyd­ ning. Præsterne og Lægfolket udrettede et stort Arbejde. Men herom vil andre Virksomheder, som vore Gæser besøger i disse Dage, bære Vidnesbyrd. Jeg skal derfor ikke dvæle derved, men kun nævne nogle Virksomheder, som dels fremmedes, dels skab­ tes fra ny: Menighedsplejerne og deres Diakonissegerning, Søn­ dagsskolen, Ungdomsarbejdet, Københavns indre Mission, Blaa Kors, Korshæren, Samfundsmøder og Bladmission og Arbejdet for den ydre Mission. Kirkefondets Opgaver stillede store økonomiske Krav. Købet

I