KøbenhavnsKirkesag_1916-21

1 2 2

mand eller Kvinde. Maalet maa være: Bibelen i hver Mands Eje! saa han ikke blot har den paa Hylden, men i sit Hjerte og til Hjælp for sit daglige Liv. Ud af disse 2 Principper maatte naturnødvendigt følge et tredje: Det hellige, almindelige Præstedømme: et troende Menneske har ikke blot umiddelbar Adgang til Gud og til at eje (i aandelig Forstand) sin Bibel, men han har ogsaa Ret til at arbejde for sin Herre og derved hjælpe andre Men­ nesker til Delagtighed i den Frelse, han selv har faaet. De lutherske Fædre saa dette, saa Princippet til Bunds i alle sine Konsekvenser, længere ud endnu, end vi hidtil har naaet, men de manglede Mændene til at kunne gennemføre det. I Aarhundreder eksisterede det lutherske Lægfolk kun som Objekt for Præstens Arbejde, ingen tænkte paa, at og­ saa de kunde og burde arbejde i Vingaarden, ingen kaldte paa dem, ingen havde Brug for dem. Det er forbeholdt de sidste Aartier at kalde Lægfolket i Arbejde for Guds Rige. Paa dette Punkt har Kirkefondet gjort en Hovedindsats. Samtidig med, at Præsternes og Kirkernes Antal øgedes her­ inde i betydelig Grad, saa denne Bevægelse dog saa nogen­ lunde har kunnet gøre tidligere Tiders Forsømmelse god igen og følge med i vor Hovedstads stærke Vækst, har dets Ledere Gang paa Gang betonet Menighedssamfundets store Betydning som Udgangspunkt for det frelsende Arbejde i det nyoprettede Sogn. Ikke blot blev det paa det stærkeste be­ tonet i Kirkefondets Program: De syv Punkter af 1890, men ogsaa vore Kirkebygninger taler deres tydelige Sprog derom. De første Smaakirker, vi fik, var uden Menighedslokaler, ja uden Sakristi. Snart kom Sakristiet til som Samlingslo­ kale for Menighedssamfundet; Sakristiet voksede i Størrelse for hver en Kirke, vi fik, indtil man greb til den radikale Ændring at bygge baade Kirke og Menighedslokale; ognu — hvis vi ikke har Raad til straks at opføre begge Dele, sørger vi for at faa Menighedslokalerne og faar det største af disse indviet til Kirkebrug. Nu drømmer ingen Præst i København om at kunne gøre et forsvarligt Arbejde uden igennem og ved Menighedssam­ fundet. Dette er det Centrum, hvorfra alt kirkeligt og kirke­ filantropisk Arbejde udgaar. De læge Arbejdere i det køben­ havnske Kirkeliv tælles nu i Tusinder; vi finder dem over­ alt: i Søndagsskolerne, ved Ungdomsmøderne, i selve Menig­ hedssamfundet, i Blaa Kors, ved Bladuddeling, i Menigheds­ pleje og Sygepleje, som Ledere af Bibelkreds'e og af Studie­ kredse for Hedningemission o. s. v., vi finder dem som pas­ sive og som Ledere, aflastende Præsten for en Del af Arbej­ det, saa han mere kan hellige sig sit egentlige Præstearhejde: Ordets Forkyndelse og Sjælesorg. Den nye Bevægelse, som blev rejst af L. Y. M., og som