KøbenhavnsKirkesag_1916-21

5 for Dannelse af Valgmenigheder givne Vilkaar. — Herved er sikret, at der i Kirkefondets Kirker altid kan komme til at lyde en Forkyndelse, saaledes som den paa Stedet arbej­ dende Menighed behøver den for at kunne leve og arbejde for andre, og tillige, at der gennem den halve Brug af Kir­ ken er sikret Menigheden tilstrækkelig Tid og Plads til, at den kan gøre sit missionerende Arbejde i Ord og Gerning. Denne Ret har vi endnu ikke haft Aarsag til at benytte os af. Nu er demie Ret yderligere udvidet til ogsaa at gælde An­ sættelsen af en »Andenpræst« ved en af vore Kirker. Den kgl. Resolution herom er af 28de December 1915 og lyder saaledes: At den det københavnske Kirkefond for de det tilhørende københavnske Sognekirkers Vedkommende givne Ret til at forbeholde sig den halve Brug af Kirken maa udvides til at omfatte det Tilfælde, at der med Kirkefondets Tilslutning ved en af disse Kirker ansættes en Andenpræst i Henhold til Lov om Menighedsraad af 10de Maj 1912 § 30. Om »Andenpræsten« siger den nævnte Lovs § 30: N aar m indst 20 F am iliefæ d re, E n ker eller andre P erson er med egen H usstand a f de k irk elig stemm eberettigede i et P astorat frem sæ tter B egæ rin g om at en M and ansæ ttes som A n denpræ st i P astoratet og god t­ gør, at den paagældiende opfykl'er B etingelserne fo r at blive P ræ st i F o lk e k irk e n og er villig til at m odtage saadan Ansæ ttelse sam t h ar er­ klæ ret sig enig i den Løn, der a f d!en næ vnte K reds yd es ham , sam t at denne Løn er sikret ham fo r m indst 5 Aar, kan M inisteriet indstille den paagæ ld en de til at anerkendes som A ndenpræ st i vedkomm ende P astorat. Saadan A nsæ ttelse a f en A ndenpræ st bør som R egel ikke finde Sted i det fø rste A ar efter en n y Præ steansæ ttelse i Pastoratet. A n denpræ sten er m ed H en syn til det k irk elige A rb ejd e i P asto ratet og i sit F o rh o ld til Sogn epræ sten ligestillet m ed en residerende K apellan . M inisteriet fastsæ tter R egulativet fo r A rb ejd sfo rh old et im ellem ham og Sognepræ sten paa G rundlag a f et a f B iskopp en efter Sam raad m ed de paagæ ldende P ræ ster og M enighedisraadet u darbejdet F orslag. Og hvad er der saa opnaaet herved? Først det samme som ved Oprettelsen af en Valgmenighed med den halve Kir­ ke til Brug; dernæst, at man nu kan helt undgaa Oprettelse af Valgmenigheder, som man i alt Faldi inden for Indre Mis­ sions Kredse i det højeste har betragtet som et taalt Onde, endelig og ikke mindst, at medens Valgmenighedspræsten jo kun er Præst for dem, der har valgt ham, selv om det na­ turligvis ikke er ham forment at missionere i hele Sognet, saa er »Andenpræsten« i saa Henseende ligestillet med Sog­ nepræsten og er Præst for hele Sognet, jvf. at han »er med Hensyn til det kirkelige Arbejde i Pastoratet og i sit Forhold til Sognepræsten ligestillet med en residerende Kapellan Han kan ikke afvises som en Sognebeboerne uvedkom­ mende Præst, og naar han gaar ind i Hjemmene, kommer han der ikke blot som Valgmenighedspræsten i Kraft af sin