KøbenhavnsKirkesag_1916-21

130 nye Hjem for Gamle. Ingen er saa forladt i Verden som den gamle Mand og Kvinde, der ikke mere kan hjælpe sig selv i det daglige! Tænk paa din egen Fader og Moder og lag dem til dig i dit Hus, hvis de trænger til det. Tænk og- saa paa de mange Gamle herinde, som ingen Søn eller Datter har at støtte sig til, og hjælp Menighedsplejerne med en Gave, saa de ved Opførelse af nye Gamlehjem kan gøre en Søns og en Datters Gerning imod dem. Og Kirkefondet vil gerne have Penge til nye Kirkegrun­ de, nye Kirker, nye Præstelønninger. Hovedstaden vokser, og vi maa følge med; vi ligger f. T. i Underhandlinger om 5 nye Kirkegrunde, men Pengene til at købe for har vi ikke. Vi skal jo ikke standse vort Ar­ bejde! nye Kirker skal opføres paa disse og paa de Grunde, vi tidligere har købt, men som endnu ligger kirkeløse hen! Og de stærkt arbejdende Præster skal vi komme til Hjælp ved at opfordre Kirkeministeriet til at dele de altfor store Sogne. Hvert Aar øges vore Udgifter til Præstelønninger og Kirkedrift betydeligt. Til Lutherkirken skal der indsamles en Kollekt Søndag den 28de Oktober i alle Landets Kirker. Vi anbefaler varmt denne Sag til vore troende Venners Kærlighed, saa denne Kirke kan blive fuldført endnu i Jubilæumsaaret. Men glem ikke Moderen for Barnet. Send en Gave ogsaa til Reformatlonsfondet, Badstuestræde 17, 1, Køben­ havn K., saa Menighedsplejerne kan vise Kærlighed mod dem, der har arbejdet, men nu er trætte, og Kirkefondet kan række Frelseshjælp til dem, som »lider Møje og er besvæ­ rede« af Arbejde, af Lidelse, af Synd og af Sorg. Chr. Seidelin. Kirken paa Hartmannsve} i Hellerup. En Kirke med Menighedshus, hvis største Sal kan sæt­ tes i Forbindelse med Kirkerummet, saaledes lyder Opgaven, naar vi skal opføre en ny Kirkebygning i og ved København. Saaledes har den nu lydt mange Gange, og dog er Opgaven arkitektonisk set ny, maaske er den et Trin i en Udvikling, som vil ende med et større Kompleks, nemlig en Kirkeplads omgivet af Kirke, Menighedshus, Præsteboliger, Klokker- og Portnerbolig. — Tiderne er urolige, Religionsundervisningen i Skolerne er truet, Børn og Unge hører med til Menig­ heden, det gjorde de praktisk talt ikke, da jeg var Dreng — hvem véd, maaske kommer den Tid, da Menighederne op­ retter egne Skoler, saa fuldendes Komplekset, og vi har de herligste Forbilled'er i de gamle engelske Collegiebyer. Saadan set er det Menighedshus, der nu opføres paa Hartmannsvej, altsaa kun en Stump af et Hele, og det er