KøbenhavnsKirkesag_1916-21

135

Hvad var da K ern en i Kirkesagens A rb ejd e? Mon mange af dem, som staar i Arbejdet rundt i Sognene, egentlig har gjort sig dette klart ? For ikke at tage for meget af Deres Tid, vil jeg her pege paa nogle Enkeltheder i de syv Punkter. 1) Forholdene med Faren for vor Folkekirke er ikke mindre end i 1890, snarere større. Hvor lidt Kirken trods dens bedre overkommelige Arbejde nu naar ud i Befolkningen her i Køben­ havn kan f. Eks. illustreres ved, at kun 16 Arbejdere (incl. Hu­ struer) havde meldt sig til Menighedsraadsvalgslisten i Solbjerg, trods „Socialdemokråten“ s Agitation for at melde sig. Jeg vil ikke tale om Overklassen, det er for trist. 2) De Troende maa slutte sig sammen til et virkeligt Sam­ fundsliv. Ak ja, hvor smaat staar det ikke til i den Henseende. Endnu er Mulighederne herfor sikkert smaa. Et Menighedsliv, hvori de Troende i Aandens Fællesskab kan opdrage hverandre til større Modenhed. Har man ikke her spillet Fallit? Jeg tror det. 3) De Troende maa komme i saa nær Berøring med hverandre, at der kan udvikles et virkeligt indbyrdes Samliv. Kun saaledes kan Sjæleplejen gennemføres, saa at ingen Kristen kommer til at undvære aandelig Støtte fra andre Troende, og ingen Anfægtet eller Vakt behøver at glide ud i Vantroen af Mangel paa Trøst og Vejledning. Kun saaledes kan en kraftig Missionsgerning dri­ ves, som bringer Evangeliet til alle. Menighedens Leder maa kunne lære alle Sognebeboerne at kende. Hvor langt er vi naaet? 4) Ved Siden af Præsten staar en Kreds af kristelig udvikle­ de Lægmænd, som efter de hver især tilmaalte Gaver varetager de Arbejder, som kræves i Menighedens Samfundsliv (Sjælepleje, Menighedstugt o. s. v.). 5) Ingen Troende behøver at staa ledig paa Torvet. Arbejde ved Husbesøg, Besøg hos Syge og Gamle, hos Anfægtede og Tvivlende, hos enligstillede Kristne. Punkt 6 og 7 vil jeg ikke omtale i Aften. Jeg spørger kun mig selv, ikke alene som Kirkesagsmand, men særlig som Kri­ sten: Hvad har jeg forsømt? og jeg maa svare: Forfærdende me­ get. Er jeg den en este, som maa svare saaledes? Jeg tror det ikke. Derfor kan det ejheller ventes, at de Unge skai kende K ir­ kesagens Tanker. Derfor er Arbejdet udfra de Unges Kreds ej­ heller som det kunde være, dersom de af Livet ved os Æ ldre havde faaet et vejledende Eksempel og Initiativ. Vi har maaske beskæftiget os formeget med Rammernes Dannelse og hvad der­ med staar i Forbindelse, for lidt med hvad der skulde blive af aandeligt Fremskridt indenfor Rammerne. 'Dette maa blive anderledes, og jeg tror, Tiden er inde derfor,, ogsaa for at faa de Unge til at for staa og arbejde for Kirkesa­ gens Tanker.