KøbenhavnsKirkesag_1916-21

147 foran Billedet en Selvprøvelsens Stund, hvor vi atter og atter stilles overfor dette, om vi elsker vor Frelser og vil leve Livet i hans Tjeneste. Det er nemlig ikke noget almindeligt Alterbillede, men det er et Billede, der taler inderligere og inderligere til én, jo oftere man staar foran det, og det er da mit Ønske, at alle, der faar deres Gang i Anna-Kirken, ved at se paa det Billede maatte faa en hellig Tilskyndelse til at elske Frelseren, til at gaa frem i Kærlighed til ham og til at tjene ham mere fuldt og helt. jr. Waidtløw. I Anledning af en Familiefest 27de Septbr. har jeg haft den Glæde at modtage 2000 Kr., der er bestemt til Udsmyk­ ning af Anna-Kirken, naar den bliver fuldt færdig. Det var en Aften i Sommer ovre paa »Nyborg Strand«. Vi sad og talte sammen ved et af de smaa hvide Borde uden­ for Hotellet, en troende Fabrikant ovre fra Jylland og jeg. Det var endnu, før jeg havde faaet min Udnævnelse; men lian vidste, jeg gik og ventede paa Sogneudskillelsen; ganske naturligt derfor gled Samtalen hen paa den nye Kirke. »Hvor mange Penge er der egentlig til Absalonskirken?« spurgte han saa. »Ja, der er ikke flere, end der ligger paa dette Bord. Men vi skal jo snart til at agitere. Min Plan er foreløbig at faa en Kreds af Mænd til at give hver 1000 Kr. og en anden Kreds 500 Kr. hver. Ad den Vej maa vi frem, synes jeg.« Han sad lidt og tænkte. Saa siger han ganske stille og ligefremt: »Saa maa De gerne tegne mig for de før­ ste 1000 Kr.« Det kom mig helt overraskende. Og jeg ved knapt, om jeg fik takket, saa hjerteligt, som jeg burde. Jeg havde jo slet ikke følt mig som en, der bad om noget. Næste Morgen efter Morgenandagten, som jeg plejede at holde derude paa Hotellet for Kurgæsterne, kommer hans Frue hen til mig; hun vilde gerne tale med mig. Vi gik saa udenfor. Og inden jeg egentlig fik besindet mig paa, hvad det kunde være, siger hun: »Min Mand kom saa glad op i Aftes og fortalte mig, at han havde givet Dem 1000 Kr. til den nye Kirke. Maa jeg ikke ogsaa have den Glæde at forære Dem 1000 Kr.!« Var jeg lykkelig og glad om Aftenen, saa var min Glæde næsten overstadig, da jeg nogle Minutter efter pressede min Cykle saa haardt og hastigt, jeg kunde, henad Skovvejen for Hvordan jeg fik de første Penge til Absalons Kirken.