KøbenhavnsKirkesag_1916-21

1 5 4

dagsskole o. s. v., fo r at Indbydelsen maa naa Gang efter Gang til Sognets F olk . Og der er naaet noget i Forholdet til Sognets døde Skarer derved, at snart enkelte faar M od til at bekende Kulør, hvor de bor, snart at K irkerne kan fy l­ des ved M issions- og K irkeuger af Sognets egne F olk . Og en­ delig er der naaet det, at der ydes store P engeofre af Me­ nigheder, der væsentligst bestaar af Smaakaarsfolk, saaledes at Kirke efter K irke bliver selvunderholdende. 3. D er er saa m eg et tilbage endnu. Er der naaet noget, saa er der endnu mere tilbage, som skal gøres. Rundt om i de enkelte Menigheder skal vi videre ud til ny Kredse med Indbydelsen samtidig med, at Me­ nighedshuset skal blive til en hel Kirke, eller det m idler­ tidige K irkehus skal afløses af et blivende. Andre Menig­ heder i nyudskilte Sogne bestaar foreløb ig kun al 1 Præst, nogle faa troende Fam ilier og laante L ok a ler; en saadan Begyndelse vil selvfølgelig længe trænge til Støtte baade aan- deligt og ved Gaver. Og' allerede mens et nyt Kvarter er under Planlæggelse, maa man inde i Centralen i Badstuestræde tage A rbejdet op paa nye Steder fo r i T ide at sikre os K irkegrunde, før Priserne er blevet altfor høje. Ja sandelig, der er meget til­ bage endnu. 4. M enighedens Svar genn em Aarene. Gennem Store Bededagskollekten bar den troende Me­ nighed Aar efter Aar givet Københavns K irkefond et Svar paa vor Bøn om dens H jælp, der tydeligere end mange Ord har sagt, at vi kan trøstigt gaa frem ad i Arbejdet, fo r de forstaar godt Landet over, hvor vigtigt det er, at der holdes Trit med Udviklingen af København , saa de mange, der flyt­ ter ind fra Købstæderne og Landet, ikke skal gaa aandeligt til Grunde i Storbyens Masser. Det bar været en stor Opmun tring gennem de senere Aar, da Vanskelighederne er bleven store og Pengene faa ikke m indst i København, at se Store Bededagskollekten vokse betydeligt med hvert Aar. Det har vist os igen, at som Kra­ vene til Arbejdet stiger, har Herren ogsaa sine rigelige H jæ lpekilder. Saa siger vi da ogsaa af Hjertet Tak til ham , fra hvem al god Gave komm er, og til hans villige H jæ lpere i Menig­ hederne viden om , og som vi allerede længe har bedt Her­ ren om at give os en god Gave i Aar, komm er vi frimodigt til Kirkesagens gamle og ny Venner med Bøn om , at Her­ ren selv vil velsigne Eder til at give rigeligt og gerne og lønne enhver enkelt fo r trofast Kærlighed. Carl Rasmussen.