KøbenhavnsKirkesag_1916-21

1 5 6

til Trængsel, og det kora tildels som en Overraskelse, og i mange Til­ fælde som en stærk Modsætning til de sædvanlige Forhold, og derved fremkaldtes naturlig Spørgsmaalet. som det er opstillet. Naar jeg ser tilbage paa min egen Præstetid, saa kan jeg overfor Maaden at opfordre Folk til at komme til ¡Kirke skelne bestemt mellem to Perioder. I min Ungdom var jeg meget varsom med at opfordre Mennesker til at komme i Kirke — i hvert Fald med en direkte Op­ fordring. Jeg vilde gerne tale med dem om Guds Rige og om, hvorledes de selv stod til det, men jeg kom ikke med en direkte Opfordring til at gaa i Kirke. I mine senere Aar var det derimod ikke saa sjældent, at jeg direkte opfordrede til at komme. Var det, fordi jeg var bleven mindre aandelig varm og nu slog mig til Taals med at opfordre til at besøge Kirken. Det tror jeg ikke. Lige modsat. Jeg mener, at det var, fordi jeg havde faaet en stærkere Tro til Ordets Magt og mente, at naar Mennesker vilde stille sig ind under Ordet, saa var de under den stærkeste aandelige Indflydelse, de kunde komme under, og havde den bedste Udsigt til Hjælp, som de overhovedet kunde faa. Min egen Hjælp traadte tilbage , og det var Gud og hvad han havde i Ordet, som traadte i Forgrunden. Se, der kan nu maaske være forskellig Mening om, hvorvidt man direkte skal rette Opfordring til Mennesker om at komme; det, som er det vigtigste, er vel, om det Sind , hvormed Opfordringen rettes, er det rigtige. (Men her taler vi om at rette Spørgsmaalet til os selv oim at faa Mennesker til at komme til Kirken, og det maa være et Spørgsmaal, som ligger os paa ¡Sinde. Og først vil jeg sige derom, at det maa være et Spørgsmaal, som maa melde sig, ikké som et Diskussionsemne, men som et, der brænder, og et, som volder Smerte. Se, jeg kan forstaa, at Spørgsmaalet for de Præster, som staar med en temmelig fuld eller helt fuld Kirke, træder no­ get i Baggrunden, thi de har jo paa en vis Maade naaet saa langt, som Rummet tillader, og dog kan jeg ikke forstaa. at Spørgsmaalet helt kan visne for dem, thi de maa jo dog tænke paa alle de mange, som ikke er under Ordets Indflydelse, som aldrig kommer i Kirke, og de maa dog en Gang Imellem komme til at tænke paa de mange unge, som de konfir­ merede, og som nu glimrer ved deres Fraværelse. Naar Evangeliet om de 10 spedalske paa 14. S. e. Trin. kommer igen, synes jeg, at Jesu Spørgsmaal: Hvor er de ni? hager sig fast og maahage sig fast i en alvorlig Præsts Sjæl. Men saa kommer dertil de Præster, som staar med en halvfyldt Kirke — ja, jeg skal ikke give mig til at være den overlegne Dommer —-’ men jeg forstaar dem ikke rigtig, for jeg mærker saa lidt af Smerten over de tomme Bænke. Rent ud sagt, jeg undrer mig ofte over Præster i saa Henseende, at det Spørgsmaal ikke kommer op hos dem: Kunde en anden ikke gøre det bedre, sid­ der jeg ikke og tager Pladsen op for en anden? Thi alle de mange, som jeg staar iblandt, er jo døbte Mennesker; men hvilket For­ hold staar de i til deres Daab? 1 mine første Bispeaar fik jeg fraPræ­ sterne paa Landet en aarlig Indberetning om de aandelige Forhold i Pastoraterne, om Kirkegangen paa sædvanlige Søndage og paa Høj