KøbenhavnsKirkesag_1916-21

1 5 8

vil nævne. Vi klager i vore Dage og med god Grund over. at hvad man kalder kristelig Sæd og Skik — Ærbødighed overfor Kirke og Kri­ stendom — er i rivende Tilbagegang. Man har talt om et kristent Folk. vel vidende, at dette ikke betød, at alle de enkelte i Folket var Kristne, men med den Forstaaelse, at Kristendommen havde sat sit Stempel paa meget i Folkets Liv og Tankegang. Grundene til, at det er bleven anderledes, kan være mange, og dem skal jeg ikke her forsøge at udrede; men en af Grundene, som vedkommer os, vil jeg dog gøre opmærksom paa. Vi. som hører til Prædikanterne i denne Generation, har haft vor stærke Side i at understrege det .personlige Ansvar, at det var den personlige Afgørelse, det kom an paa, thi »uden I omvender eder, kommer I ikke ind i Himmeriges Rige«. Se, det har vi nu handlet rigtigt i, og Gud give, at Brodden aldrig bliver taget af vor Forkyn­ delse i den Henseende, hverken ved at vi forfalder til Talemaader og Fraser, eller ved at vi afsvækker vort Vidnesbyrd. Men der er en Maa- de, paa hvilken man kommer for let til at lægge Eftertrykket paa det personlige, nemlig ved at angribe det sædvanemæssige og institutionelle. Det er altid lettere negativt at angribe end positivt at opbygge. Og det er vist en Overvejelse værd, om vi ikke kan overbringe Guds Bud­ skab, som er os betroet, med Understregning af det personlige, uden at rette nedsættende Angreb paa kristne Vaner og kristne Skikke; thi vi kan let derved komme til at bryde mere ned end godt er. Det er vist meget vanskeligt positivt at forkynde kristelig Sæd og Skik, men vi kan dog undlade at virke negativt paa disse Omraader. Maaske har den Baggrund, som Mennesker bevidst eller ubevidst udgaar fra, ikke saa lidt at sige med Hensyn til Spørgsmaalet om at faa Folk i Tale. Og saa skal en Præst, der staar i et Sogn paa flere Tusinde Men­ nesker, huske paa, at han kan ikke alene, han maa søge sig Med­ arbejdere. Ikke saaledes, at et bestemt Skema nu skal være det ene autoriserede. Nej, der gives ikke noget saadant Skema. Han maa passe paa ikke at lave større Organisation end han har Mandskab til, for den Historie med Tordenskjolds Soldater, som tropper op snart i Samfundet, snart ved ForMaringsmøder, snart i Blaa Kors, den er ikke fremmende for et kraftigt aandeligt Arbejde. Har man ikke Ar­ bejdere nok, saa maa man nøjes med mindre Organisation. Men saa kommer Spørgsmaalet om, hvorledes man da faar flere og bedre Arbejdere, thi de kommer ikke flyvende som stegte Duer til en. Her vil jeg nævne to Ting. Det gælder om i Forkyndelsen at stile mod Herrens Nadvere, det er hen til det Bord, hvor han selv er, at vi skal bringe Mennesker, thi der er det ogsaa, at de bliver dygtig- gjorte til at blive Arbejdere i Menigheden. Ogdernæst er der Bibel­ timer og mindre Bibelkredse, det er de Steder og den Maade, hvor- paa Mennesker bliver dygtiggjorte til at tage fat som Medarbejdere i Menigheden. I saadanne Bibelkredse kan en Præst trøstig lægge en Del af sit Arbejde, det skal nok komme igen. Saa hænder det jo, at en Præst staar og mangler Arbejdere til den ene eller anden Virk­ somhed, og saa maa han jo sige det til Menigheden, og det er der for-