KøbenhavnsKirkesag_1916-21

1 5 9

saavidt ikke noget galt i. Men skal det hjælpe noget, saa maa lian have sagt det til Herren baade en og to og tre Gange, før han siger det til Menigheden, saa skal der nok komme noget ud af det. Men derved har vi jo ikke faaet Svar paa dette Spørgsmaal, hvor­ ledes faar vi Folk i Kirke; thi dermed menes jo de Folk, som ikke før gik i Kirke. Det vedkommer nu alligevel det Spørgsmaal; thi! er Præsten selv først rigtic/ vendt og i sin Forkyndelse inde paa det rig­ tige Spor, og er han i det rigtige Forhold til dem, som skal danne Menighedens Kærne, saa skal det nok komme; thi Trang til Guds Rige findes, saalænge der findes Mennesker; det gælder kun om at tinde denne Trangs særlige Skikkelse. Men saa vil jeg ogsaa sige lidt om, hvorledes man kan og skal søge at finde denne Trang. For ikke at misforstaas, vil jeg dog straks sige, at efter min Mening gives der ikke nogen faststciciende Metode eller noget ufejlbarligt Middel, det skifter med Tiderne, og man maa prøve sig frem, altsom Spørgs- maalet trænger sig frem, og derfor faar ogsaa det, jeg her har at sige, mere Karakteren af Bemærkninger og enkelte Raad og Tilskyn­ delser, jeg kan give. Jeg tror, at der er et Arbejde, som med visse Mellemrum maa gøres