KøbenhavnsKirkesag_1916-21

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

Marts.

1916.

Mr. 2.

En ny Kirke i Hellerup. Forholdene i Hellerup har i de senere Aar udviklet sig saaledes, at Tanken om Opførelsen af en ny Kirke er vaagnet med Styrke i Menigheden og har lidt efter lidt taget skarpere Form. Det tiltagende Kirkebesøg bevirkede, at man af og til lod afholde Gudstjenester i Menighedshuset samtidig med Højmessetjenesterne i Kirken. Men da man i Sommeren 1914 paabegyndte regelmæssige Gudstjenester i et af Gentofte Sogneraad velvilligt overladt Lokale i Maglégaardsskolen, var det klart betegnet, at man ønskede en ny Kirke opført midt imellem Hellerup, Ordrup og Gentofte med paafølgende Udskillelse af et nyt Sogn. Vi er nu naaet saa vidt, at vi har faaet en Kirkegrund. Det er Ejerinden af Bregnegaard (ikke Baunegaard, som der fejlagtigt stod i et Dagblad), der har skænket os 4000 Kv.- Alen Grund lige Syd for den projekterede ny Vej, Tietgens­ vej. Arkitekt Ccivl Scliiøtz har efter Opfordring af Kirkeko­ mitéen paataget sig at opføre Kirken, og det er vort Haal), at vi, da vi allerede er i Besiddelse af en Byggesum paa godt 30,000 Kr., allerede i Sommerens Løb vil kunne faa opført en Fløj af Kirken, der vil blive indviet til Gudstjenestebrug. Vi vil da, naar vi har et indviet Sted, hvor Herrens Naade- midler kan forvaltes ved Siden af Ordets Forkyndelse, med større Kraft kunne fortsætte den allerede begyndte Udvik­ ling af Menighedslivet ude i det nordre Distrikt. Som Kirkens Fremtid tiden Tvivl vil forme sig, vil det komme til at staa mere og mere klart for Kirkens Venner, at vi maa bære vor Kirkesag selv uden Støtte fra Stat og Kommune. De nye Kirker maa blive selvejende og hære deres egen Drift. Og'saa vi herude er inde paa disse 1anker, men vore Overvejelser i saa Henseende er endnu ikke bragt til Ende. Endvidere staar det stedse tydeligere for os, at b remtidens Kirker i større Grad end hidtil maa være Hverdagskirker. Det vil sige, vi har ikke Raad til at lade et saa stort og anseligt Rum som et Kirkeskib staa ubenyttet hen i Ugens Løb. Det maa tværtimod tages i Brug til Menighedsmøder og