KøbenhavnsKirkesag_1916-21

1 (> E rfa rin g e r om G en n em førelsen a f K irk efo n d ets P rin cip p er. O g nu er jeg k om m en m id t ind i den gam le B y, h vo r F o rh o ld en e i m an ge H enseen der — n atu rligvis m ed de Æ n ­ dringer, som A aren e m ed fø rer — - ligger saa tem m elig som i V a lb y fo r 24 A a r siden. Som fø rste Ideal vil jeg næ vn e nu a n erk en d t endogsaa i den k irk e lig e L o v g iv n in g og A d ­ m inistration. Men netop da k om m er F a ren frem , at m an i G læden over det, som er naaet, glemm er, hvad der endnu m an gler. H vert So gn tager d a sine egne O p gaver op, m en H elh eden — - h vem sørger fo r den? L a d B isko p eller F o r ­ retn in gsu d valg tage sig a f den! M en — dette er galt. H e l­ heden ved k om m er os alle. D e fæ lles Idealer m aa vi frem ­ deles væ re fæ lles om . D et sk u ld e n ø d ig k om m e til, at der var In itiativ n o k i det enkelte, m en ingen, dér b rø d sig om , h vord an det gik m ed Staden i det hele, derfor heller ingen K ritik a f F o rretn in g su d va lg et o. s. fr. — H vad v ar der b le ­ vet a f K irkesagen , hvis den T a n k e g a n g h avd e væ ret raa- dende fo r 25 A a r siden: »dertil er v i ik k e kaldet«. H vem er k ald et u d en den, i hvis H jerte Idealet bræ nd er. D erfor m aa dette Ideal: den fo rtsatte Sognedeling, den gen n em ­ fø rte D istrik tsd elin g ved b live at væ re vort fæ lles M aal, som vi alle vil væ re m ed at kæm p e for. E t andet a f K irk esagen s Id ealer var sk affelse a f k irk e lig e M isbrug, frem k a ld t ved P e n ge h e n sy­ nets O verh aan d tagen til S k a d e fo r de fattige. — L a d os ta k k e Gud, at m eget er naaet, m en ik k e sove p aa det! L a d os staa paa V agt og ik k e betæ nke os p aa at an give det, h v o r det stikk er H oved et frem endnu, m aa ske en d o gsaa hos os selv. Præ sten s Hæ nder m aa a ld rig b live fedtede a f Penge. F ri fo r T a n k e r om P en gesag ern e b liv e r vi ald rig. H vo rfo r sku ld e Gud ogsaa tage den Fristelse, b ort fra os P ræ ster, som ellers alle andre m aa igenn em ? A kcid en sern es A flø sn in g ved faste, ik k e videre rigelige L ø n n in g er, vil b live en F a re m ere, idet der b live r stor P lad s fo r udensogns F o rretn in ger, h vo r L o ­ ven synes at ville lade O fret b live staaende. V i k o m ­ m er tilbage til den samm e Fristelse som fø r K irkesagen : at P ræ stern e lad er Sognet træde i S kygge fo r de udensogns F o rretn in ger. Sognet b ø r væ re Nr. 1. E t n yere Ideal i K irkesagen er nes ik k e direkte i de 7 P u n kter. Og i det P u n k t er der jo et godt S ty k k e frem endnu. L a d os opm u n tre h inanden til at n aa M aalet. Men heller ik k e det m aa b live m askinm æ ssigt, saa det ku n b live r Pengene, det d rejer sig om . S elvu n d er­ holdet m aa vo k se ud a f M enighedens F o rstaaelse a f Idealet, ellers b live r det et A ag i Stedet fo r en V elsign else. O g Selv- u n d erh o ld s-T an k en m aa genn em føres i det enkelte. E n h ver sk al bæ re sin egen B yrd e, hedder det. Det vil i V irkelighed en sige, at en h ver k ristelig V irksom h ed indenfor Sognet bor

de smaci Sogne. D et er jo

Kirkerensning, A f­

Selvunderholdet. D et n æ v ­