KøbenhavnsKirkesag_1916-21

17

bæ re sig selv. D eri m an gler der ik k e saa lidt. H vert lille A r­ bejde in d en fo r en M enighed b ø r stræ be efter at b etale fø r L o k ale, L y s og B ræ ndsel. H vor K ristne tager et Arbejd-e op« sk al de h eller ik k e gaa a f V ejen fo r det øk o n om iske A nsvar. •— K u n ad den V ej oplæ res vi til at fo rstaa Selvunderholdsets, Ideal. V el n o k det sidste Ideal i de 7 P u n k e r er hedslivet. D et glim ter frem , baad e n a ar en velhaven d e M e­ n igh ed h jæ lp er en fattig, og n aar flere M enigheder sam les til Fæ llesm øder. Men det bedste til at u d vik le det er S am m en ­ slu tn in g 0111 fæ lles O pgaver. D er er f. E k s. sigtende ik k e b lo t p aa det en kelte Sogn, m en p aa hele den store B y. D er er Ordets Forkyndelse — p aa en vis M aade et n yere Ideal. I B egyn d elsen un derkendte vi selvfø lg elig ik k e Ordets F o rkyn d else, m en vi v a r lidt bange fo r »dem dragen de P ræ diken « . D en havde vi hørt m eget af, h v o r det ald rig b lev til andet. V i fo retrak derfor en Mand, der i trofast K æ rligh ed vilde gaa ru n d t til de enkelte. Men i de senere- A ar føles det stæ rkt, at der trænges til en d ragen de F o r k y n ­ delse. F o rargelsen skal vel væ re i den, m en Kæ rligh edens Magt ogsaa. V i P ræ ster har m eget at bede om . Om vi kund e »om skifte vor Røst« som P au lu s siger! — - Jeg tror, Gud k an h jæ lp e os til det, m en ku n , n a a r vi beder om det. Idealet ligger langt, lan gt forud e. L a d os bede om større Naade- gaver. V i h ar L o v til at tragte efter de største, og P rofetien er den største. T il Slu tn in g næ vnede T a leren endnu som hørende u n d er de fæ lles O pgaver: det sociale Sp ørgsm aal og F o rh o ld et m e l­ lem Indre M ission og K irk efo n d et o. a. Det sidste er ikke gjort m ed O rgan isation eller P engeun derstøttelse alene; der ligger store aand elige Spørgsm aal bag ved, h vo r det gælder at forstaa Idealerne ret. D. Koch. Fibiger tak k e d e K irkefon d et, fo rd i det sam lede Præ sterne en G ang im ellem , saa de æ ldre og yn g re kund e læ re hinanden at kende. H an tak k ed e fo r F o red raget og ønskede Stiftsprovst U ssing til L y k k e m ed den n ye Gerning, h an var kaldet til falle rejste sig). D er v a r to, der h avde let ved at se hinandens F ejl: K lo k ­ keren og P ræ sten ; m en begge har G rund til —- ogsaa dem , der er ved K irkefon d ets K irk e r -— at tage sig i V are fo r at b live besm ittet a f Penge. P asto r F ib ig er næ vnede derefter et. R efø rm krav: der maa gøres noget m ere ud a f D aaben ved G udstjenesten; hvorfor sk al det ene Sakram en te staa lavere end det andet? V i i Elias- k irk en h a r kæm pet for at gøre D aaben til et integrerende D IS K U S S IO N E N . D irigent: Dr. m ed. P .

Fællesmenig­

Missionsidealet,