KøbenhavnsKirkesag_1916-21

69 Syv Punkter til Overvejelse for Kirkens Venner. Fremkomne første Gang i 1890. 1. Trods det Trosliv, der rører sig i Danmark i vor Tid, findes der en stor og voksende aandelig Nød, og alvorlige Fa­ rer truer den danske Folkekirke. Det bevidste Frafald griber stadigt om sig, og store Kredse af Befolkningen bliver mere og mere fremmede for al Religion. Folkekirken i dens nu­ værende Skikkelse synes paa mange Punkter værgeløs over­ for de Angreb, der rettes imod den, og ude af Stand til at optage og lede det fremspirende kristelige Liv, som derfor henvises til private Smaakredse, der er uden organisk For­ bindelse med Kirken, eller til sekteriske Samfund. Og under alt dette gør Romerkirken flere og flere Fremskridt. 2. Under disse Forhold gælder det for de troende inden­ for Folkekirken at slutte sig sammen til et virkeligt Sam­ fundsliv. Grundlaget for et saadant maa være den bevidste personlige Bekendelse og den frivillige Underkastelse under Samfundstugten. I Tilslutning til den bestaaende kirkelige Orden bør Sammenslutningen søges tilvejebragt sognevis og under det kirkelige Embedes Ledelse. Ved den Helligaands Hjælp vil der saaledes fremvokse et Menighedsliv, hvori de troende i Aandens Fællesskab kan opdrage hverandre til større Modenhed og blive i Stand til at bære Virksomheden for Guds Rige. 3. En Betingelse for, at et saadant organiseret Menigheds­ liv kan udvikle sig, er, at Arbejdet lokaliseres, hvilket kun kan ske, naar Sognene begrænses til en vis Størrelse. Kun saaledes kan de troende komme i saa nær Berøring med hver­ andre, at der kan udvikles et virkeligt indbyrdes Samliv. Kun •saaledes kan Sjæleplejen gennemføres, saa at ingen Kristen kommer til at undvære aandelig Støtte fra andre troende, og ingen anfægtet eller vakt behøver at glide ud i Vantroen af Mangel paa Trøst og Vejledning. Kun saaledes kan en kraf­ tig Missionsvirksomhed drives., der bringer Evangeliet til alle. Intet Sogn bør derfor være større, end at Menighedens Ledere kan lære alle Sognebeboerne at kende. Heraf følger, at de nuværende store Sogne i Hovedstaden og enkelte andre Steder maa deles og en Garanti tilvejebringes for, at intet Sogn vokser ud over en vis Grænse. 4. Selv indenfor et saadant Sogn vil Opgaven ikke kunne magtes, naar der ikke ved Siden af Præsten staar en Kreds af kristeligt udviklede Lægmænd, som efter de hver især til- maalte Gaver varetager de Arbejder, som kræves i Menig­ hedens Samfundsliv (Sjælepleje, Menighedstugt, Fattigpleje o . S. V .).