Musikforeningens_1

— Skyggesider — 103 ligt Udtryk for Øjeblikkets Stemning og tjente kun til at dække over Aandsfattigdom og Kjedsomhed. Man vidste ikke, hvad man sang, og sang, fordi man ikke vidste, hvad man skulde sige. „Man synger og brøler om Yin og Kjærlighed, 0111 Bacchus og Amor, om Venskab og Broderkjærlighed, 0111 Frihed og Fædreland, og Himme­ len maa vide 0111 hvor mange andre herlige Ting, som man aldrig vedkjender sig med mere Aabenhjertighed end i Drikkeviser og i Fødselsdagslovtaler . . . Naar man i en saadan Klub hører Menne­ sker, der ere hinanden en Torn i Øjnene og daglig stræbe efter at løbe hverandre omkuld, synge om de Broderbaand og Venskabs- baand og Rosenbaand, som forene dem; naar man hører Selskabs­ lemmer, som daglig strides med Mund og Næver, skraale af fuld Hals: „Leve vort Selskabs Harmoni“ ! saa har man Grund til baade at græde og le over det, som Menneskene kalde selskabelige Glæder“ r). Moralisterne maatte erkjende, at medens Klubberne havde medført det gode, næsten aldeles at gjøre Ende paa tidligere Tiders Kippesværmen og Vinkældersøleri, saa havde de paa den anden Side forstyrret megen huslig Lyksalighed, og hvad deres Ind­ flydelse paa Aandslivet angaar, giver Rahbek, der skriver dette, dem det Skudsmaal, „at intet kan være mere alskens Almenaand modstridigt end det Sløse- og Døsevæsen, den evindelige Dobhel, den Smaahedsaand, der i de allerfleste af vore Klubber er her­ skende“ -). Men de vare nu engang saa rodfæstede i den Tids Sæder, at de ikke lode sig kritisere bort. Det var først Krigen med England og de fortvivlede økonomiske Forhold, som den førte med sig, der bevirkede, at Klubberne gik ind, saa at kun de større, mere velhavende Selskaber vedbleve at bestaa, medens Smaafolk maatte vende tilbage til Hjemmets sundere og mere ægte Glæder. Det sidste Glimt af Idealitet i Klublivet var Bevarelsen af det musikalske Element. Men ogsaa Koncertvæsenet udartede. Klub­ koncerterne gjennemløb den samme Udvikling som Klubvæsenet i det hele, fra de første fordringsløse, af sand Interesse beaandede Musikopførelser gjennem et fyldigere, kunstnerisk betydeligere Ivon- certliv i bestandig rigere og mere fordringsfuld Stil til Sløseriets og Overmættelsens Stadium, der dannede Afslutningen paa dette i kulturhistorisk Henseende mærkelige Afsnit af vort Koncertvæsens

») Smstds. 1804. 3. p. 252. 2) Den danske Tilskuer IX. 2. p. 602.