Musikforeningens_1

104 — Koncerternes Forfald — Historie. Der fulgte en gold Tid ovenpåa en overdreven og unaturlig Frodighed. Man blev omsider træt af den evige Musiceren, Publikum ikke mindre end Kunstnerne. Det gik med disse som med Tordenskjolds Soldater, det var allevegne de samme. For de umusikalske Med­ lemmer var Koncerten kun en Modesag, et temmelig kjedeligt For­ spil til Ballet, som kom bagefter. De musikalske savnede Afvex- ling og den Finhed og Afrundethed i Udførelsen, som kun en om ­ hyggelig Indstudering giver. Resultatet blev Uopmærksomhed og højrøstet Konversation blandt Tilhørerne, Jaskeri og Routinearbejde fra de udførendes Side. En Brevskriver til Leipzigerbladet „Zeitung fur die elegante W elt“ for 25. Juli 1805 regner ud, at Koncerternes Antal den foregaaende Vinter havde beløbet sig til 300, og til at udfylde disse havde man ikke mere end 6 til 8 Virtuoser. De større Værker, som udgjorde det staaende Repertoire, vare en halv Snes fortærskede Kantater og Oratorier foruden nogle gamle Operaer, som man kunde faa til Laans hos Theatret, fordi de ikke længer bleve opførte der. Der var hverken Tid til at gjøre Prøver paa nye Musikværker eller Raad til at anskaffe saadanne. Gik man paa Klubkoncerterne for at høre noget nyt, vilde man føle sig meget skuffet. Men man kom der ikke desto mindre. „Jeg ved sandelig ikke“, skriver Korrespondenten, „hvem jeg mest skal be­ undre, Kunstnerne, der saaledes formaa at bevare Nyhedens Illusion, eller Auditoriet, for hvem det gamle ikke bliver gammelt“. Idet vi lade de musikalske Klubber passere Revue, medtage vi nogle faa Musikselskaber, som ikke vare Klubber, hvorimod vi for­ beholde de to Klubber, hvis Koncerter vare af fremragende Betyd­ ning for Hovedstadens Musikliv, nemlig „Det harmoniske Selskab“ og „Det kgl. musikalske Akademi“, en udførligere Omtale i et føl­ gende Kapitel. 1. D e t f o r e n e d e S e l s k a b , almindelig kaldet D r e j e r s K lu b , blev stiftet i November 1775 som et mere fortroligt Sam ­ lingssted for Medlemmerne af det danske Literaturselskab, men voxede hurtig til en talrig besøgt K lub, der hvad Lokale angik førte en temmelig urolig Tilværelse.