Musikforeningens_1

114 — Zincks Koncerter paa Blaagaard — og Hæder ved at ofre deres skjønne Talent til dets Forlystelse eller Nytte, „lige meget om Navnet var S c h a ll eller T i e m r o t h , eller L a u s k a eller Z in c k , eller W e d e l eller R a u c h eller F u h r - m a n n , lige meget om det var S a a b y e eller Q u is t eller Ib s e n , lige meget om det var D a h l én eller H o Is t eller S n h m , lige meget om det var den første Solospiller eller den sidste Ripienist“ *). 15. D e t m u s i k ø v e n d e S e ls k a b stiftedes den 27. Maj 1796 af Syngemester H. O. G. Z in c k og holdt sine Møder paa B la a ­ g a a r d , hvor Zinck var Musiklærer ved Seminariet. Det hørte til de Foretagender af den enthusiastiske Forkæmper for Musikens Popularisering, i hvilke Tanken var fortræffelig men Udførelsen upraktisk. Hvor kunde man tænke sig det muligt midt i den musi­ cerende Klubtid at holde Liv i et Selskab som dette, der ene skulde bæres af Interesse for Kunsten, og tilmed paa et saa afsides lig­ gende Sted som Blaagaard. Der findes et Brev af 11. Febr. 1797 til Stifterens Søn Ludvig Zinck, hvori den 22aarige W e y s e paa en humoristisk Maade om ­ taler Selskabet og dets Trængsler. W eyse var flyttet og havde taget sit „store“ Værelse i Besiddelse,, men kunde ikke holde det ud for Kulde, hvorfor han til Maj agtede at flytte ind i en anden Lejlighed,, ligeledes i Gothersgade2), hvor Schwarz for Tiden boede, og hvor han bl. a. glædede sig til at kunne holde Koncert, saa tidt han lystede. „Siden jeg er bleven nøjere bekjendt med Schall, har jeg ofte været Tilhører ved hans Kvartetter, og dette har givet mig saa megen Smag for den Ting, at jeg stærkt har i Sinde at have Kvartetselskab hos mig en Gang om Ugen, saa snart jeg er flyttet ind i mit nye Logis. Ogsaa Blaagaards-Koncerten eller, for at udtrykke mig adæquat, „det musikøvende Selskabs Koncert“ kan holdes hos mig, naar Medlem­ merne en Gang paa Grund af daarligt Vejr eller af andre Aar- sager ikke have Lyst til at gaa den lange Vej til Blaagaard. Det ser overhovedet nu temmelig vindigt ud med Koncerten- Vi vare i Begyndelsen af Vinteren saa nydelig komplette, havde af Blæseinstrumenter 3 Fløjter, i Obo, 2 Fagotter og endog 4 Valdhorn — se, da kom det fortvivlede musikalske Akademi og gjorde ligesom i Historien, Profeten Nathan fortæller Kong David: ]) Iris og Hebe 1796 I. p. 184. Navnene paa de assisterende Kunstnere ere samvittighedsfuldt klassificerede; først nævnes Violinisterne, derpaa Klaver­ spillerne, saa Blæserne og endelig Sangerne og Sangerinderne. 2) Nr. 196 i Stuen, lige overfor Bosenborg Have. \