Musikforeningens_1

132 — Du Puy — Afskrifter baade her og i Sverig og Tyskland. Det lykkedes ham ikke strax at finde nogen Ansættelse. Alligevel slog han sig til Ro her og fik det følgende Aar Lejlighed til at forøge sin Popularitet ved som Frivillig at tage Del i Hovedstadens Forsvar mod Eng­ lænderne. Kort efter Begivenhederne den 2. April skriver Zinck: „Hr. Du Puy privatiserer endnu her og har som Medlem af det nylig oprettede Kongens Livjægerkorps været med til at udholde alle de Strabadser, som dette Korps fremfor alle andre Frikorpser var udsat for paa Amager. Som Musikus vinder han almindeligt Bifald, og hans Kunstfæller erkjende hans Fortjenester som elegant, udtryksfuld og færdig Violinspiller, som smagfuld Sanger og god Instrumental-Komponist“ 1). Først i 1802 kom han ind i Kapellet, idet der for hans Skyld blev oprettet en Post som 2den Koncert­ mester. Den 16de Marts s. A. debuterede han paa Theatret som St. Firmin i Schalls „Domherren i Milano“. I rent sanglig Lienseende var denne Debut en afgjort Succes. Der var endog dem, som deri saa en Begivenhed af epokegjørende Betydning for Sangkunsten her hjemme. Du Puy indtog Publikum lige saa meget ved sin „særdeles behagelige Stemm e“ som ved sin „yndige Methode“. Stemmen var en smuk, klar og bøjelig høj Bariton, som en fortrinlig Udvikling af Falsetten satte i Stand til at magte endog meget høje Tenorpartier i den lettere Genre. Hans Sangmethode var fransk, og Tidens moderne franske Reper­ toire, for hvilket han gjorde ivrig Propaganda, var hans egentlige Element. „Det muntre, vittige, fyrige og kraftige lykkedes ham bedst“. I Violinspillet var han Elev af Chiabran, en i Paris bosat italiensk Violinvirtuos i den brillante Genre. Her i Kjøbenhavn virkede han især for Udbredelsen af Viottis, Rodes og Kreutzers Værker. Offentlig spillede han dog saa godt som udelukkende sine egne Koncerter. Theaterarbejdet og Koncertmestertjenesten i Kapellet, som vilde have givet mangen en anden fuldt op at tage vare, hindrede ikke Du Puy i at udfolde en overordentlig Aktivitet paa Koncert­ væsenets Omraade. I en Periode, hvor der kvantitativt præsteredes saa forbavsende meget af alle, var Du Puy en af de allervirksomste. Overalt var han paa Færde. Snart foranstaltede han selv Kon­ certer, ved hvilke han førte saa betydelige Arbejder frem for Publi­ kum som f. Ex.. „Vaaren“ og „Sommeren“ af H a y d n s „Aars-

*) „Die nordliche Harfe“ 1801 p. 43.

Made with