Musikforeningens_1

— Potenzas Efterfølgere —

152

med Nationens Yndling Mad. Walther og, hvad Sangen betræffer, i mange Stykker vundet Prisen, men i dem alle lignet hende“ l ). Hvad der endnu manglede hende i teknisk Fuldendthed, vilde hun maaske have kunnet tilegne sig, dersom hun ikke havde forladt Potenzas Skole for at tage Undervisning hos Charlatanen Hofviolon, senere Professor D a r b e s — eller d’Arbés, som han vilde have sit Navn skrevet. Især efter at „hendes Ansigts Yndigheder“ vare be­ gyndte at falme, ankede Kritiken over en Mangel paa Lethed, der ofte forstyrrede Nydelsen af hendes Stemmes Skjønhed. Men Be­ gejstringen for hende var dog endnu saa varm , at det i samme Aandedræt hedder: „Hun gjælder for et Meteor, et Naturens Under­ værk, og man glemmer virkelig gjerne, at hun har liden Methode og endnu mindre Spil“ 2). Til hendes Benefice i 1804 var Til­ strømningen saa stærk, at der maatte sættes Politi ved hendes Dør, og at der allerede Kl. 2 ikke kunde faas flere Billetter. Gatharine Frydendahl sang sidste Gang offentlig paa en Kon­ cert i Trinitatis Kirke Store Bededag 1823 . Hun var da 63 Aar gammel, og der var gaaet 46 Aar, siden hun første Gang traadte frem for Publikum. Hverken Z in c k eller Neapolitaneren d e F e r r e t t i vare iS tan d til at erstatte Potenza som Syngelærer ved Theatret. Zinck, der blev Syngemester i 1787 , var for theoretiserende; der blev i hans Timer, som Oehlenschlåger skriver, „snakket for meget og sunget for lidt. Hans Stræben, at gjøre alting populært ved Definitioner kostede megen Tid. Og nåar han gjorde de unge Sangerinder be­ gribeligt, at ethvert Menneske har de naturlige Nodestreger ved Haanclen (nemlig Fingrene), og at man blot behøver at sætte den højre Haands Pegefinger over eller imellem eller under en Finger paa venstre Haand for at tydeliggjøre sig , hvilken Node man vil, saa kunde vi andre ikke bare os for at le “. Zinck fremhævede blandt sine Elever F r y d e n d a h l og K n u d s e n . Hvad Ferretti an- •gaar, da præsenterede han efter et Par Aars Forløb nogle kvinde­ lige Elever, som han i Foraaret 1802 lod udføre Brudstykker af sin Opera „L’Endimione“ samt en i Anledning af „den uforglemmelige Dag den 2 . April 1801 “ komponeret Kantate „La giornata terribile e gloriosa“. Kun en enkelt af disse unge Sangerinder, nemlig Jfr. S ø lv e r , senere Mad. L ie b e , blev til noget, og Ferrettis kortvarige

0 Overskou III. p. 246. 2) Iyjøbenh. Skilderi 23. Jan. 1804.