Musikforeningens_1

154 — Siboni — uhørt Popularitet, sporedes atter Fremgang i Sangkunsten. Som bekjendt var det G iu s e p p e S i b o n i , en med den gode italienske Sangs Traditioner fortrolig Kunstner og anerkjendt fortrinlig Synge- lærer, der hos os især bidrog til at hidføre denne nye Fase i Sang­ kunstens Udvikling. Protegeret af Prins Christian gjorde Siboni sin første Indtræ­ delse i den kjøbenhavnske Musikverden ved en Koncert .eller Fore­ stilling paa Theatret den 13 . Jan. 1819 , hvor han med Assistance af Cetti og Zinck udførte Scener af „Titus“ og „Vestalinden“. Han blev udnævnt til Kammersanger og ansat som Direktør for Synge- skolen, der begyndte sin Virksomhed under hans Ledelse den 1 . Aug. 1819 . Den henrivende skjønne Tenorstemme, hvormed Siboni i sin Ungdom havde gjort Furore paa de første italienske Operascener baade i og udenfor Italien, havde tabt sin Friskhed, og han trak sig snart tilbage fra Offentligheden som Sanger, skjønt han knap var 40 Aar. Da han i 1822 paa en Rejse til Italien optraadte i Berlin og sang Licinius i „Vestalinden“, et af sine tidligere Glans­ partier, høstede han kun ironisk Omtale af Kritiken. Hans ypper­ lige Skole og ægte kunstneriske Foredrag gjorde det derimod endnu til en Nydelse at høre ham i mindre Sager. Paér, der havde kom­ poneret flere af sine Helteroller for ham, ogRossini, til hvis Trium­ fer han ligeledes havde medvirket, hørte til hans Yndlingskom- ponister. Som Syngemester gik det Siboni omtrent som Du Puy. Han udrettede en Del, men kunde have udrettet endnu mere. Han blev, efter hvad Oehlenschlåger fortæller i sine „Erindringer“ , „en meget fortræffelig Syngemester, hvad vort Theaterpersonale højligen trængte til, og dannede ogsaa nogle gode Elever, skjønt hans Om­ gang med de Store, som alle vilde have ham til Privatlærer for deres Døtre, berøvede ham meget af hans T id .“ Til de mest be- kjendte af hans Elever hørte R o s i n e L ø f f le r (Mad. F u n c k ), I d a Wu 1f f og Altistinden Id a F o n s e c a , af hvilke den første dog alle­ rede havde begyndt at vinde et Navn, før Siboni kom hertil '). Siboni var Stifteren af det første M u s i k k o n s e r v a t o r i u m i lvjøbenhavn. Det „ S y n g e-In s t i t u t for Kjøbenhavns Ungdom af begge Kjøn“, med hvis Oprettelse Zinck begyndte at sysle "allerede i 1799 , havde et mere begrænset og mere populært Formaal og

9 Jvfr. Overskou p. fl. St. og Abrahams „Meddelelser af mit Liv“' p. 130 ff.