Musikforeningens_1

— Christian VII — 161 virksomme. Der gaves Koncerter, snart lios Kongen, snart hos Overhofmarschal M oltke, smaa udsøgte Koncerter, hvor Øret med Vellyst svælgede i Nydelsen af italienske Sangerinders yppige og forfinede Kunst. „Om A ftenen“, optegner Schiønning i sin Dagbog i Febr. 1771 , „var jeg paa Koncert paa Slottet paa Apartements- Salen. S a r t i slog Klavsumbalet, Jomfr. T o r r i sang der første Gang. Operatriserne A tm er i gi og B a ld e tt i sang tilligemed hende v ex elvis“. Da Yndlingen Grev Holck var bleven anden Gang gift, kom Kongen og Dronningen hver Søndag Eftermiddag til Koncert og Kollation i hans Værelser1). Det var ved en af de saakaldte Privatkoncerter, hvor ingen uden det kongelige Hus og de opvar­ tende Kavalerer og Damer kom, at Sartis etikettestridige Familiaritet skaffede den gamle Enkedronning Sofie Magdalene en Ærgrelse paa Halsen, som lagde hende i Graven2). Endnu efter Nedlæggelsen af den italienske Opera vedblev italiensk Musik fortrinsvis at uclgjøre den vokale Del af Hofkon­ certernes Programmer. Der er bevaret et Exemplar af Ordene til en Koncert paa Fredensborg i 1780 , som viser, at der ved denne Lejlighed blev sunget Kor af Gluck og Piccinni, Soloer af Vento, Naumann, Rauzzini, Sacchini og Bertoni. Solopartierne udførtes af Elsberg, Mad. Rosing, Musted, Jfr. W inther, Urberg og Jfr. Møller. A lle Festligheder højtideligholdtes med Opførelsen af Kantater før eller under Taffelet. Paa Bibliothekerne findes en hel Række Texter til saadanne Festkantater fra Aarene 1778 — 1784 , kompo­ nerede dels af S c a l a b r i n i , dels af W e r n i c k e , nogle i Form af Pasticcioer sammensatte af Musik af berømte italienske Mestere. Det mærkeligste ved disse Festpoesier, hvoriblandt exempelvis skal nævnes „Halfdan Svartes Drøm“ ( 1779 ), „Den formildede Fader“ ( 1780 ), „Furius Gamillus“ ( 1782 ) og „Frithiof“ ( 1783 ), var, at de alle vare danske. Større kunstnerisk Interesse havde P a s s i o n s k o n c e r t e r n e i d en stille Uge, der plejede at finde Sted mindst tre Aftener, saa- ledes at Hovedværket blev opført to Gange. I 1776 f. Ex. opførte Italienerne om Tirsdagen og Fredagen P i c c i n n i s „La morte d ’A bel“, og den danske Syngeskole om Lørdagen P e r g o l e s i s „Stabat mater“ og en Motet af samme Komponist. I 1792 var Hovednumeret S c h u lz ’s „Ghristi Død“, mellem hvis to Opførelser

') Charlotte Biehls Breve. Hist. Tidsskr. 3 Række IV. p. 390. 2) Smstds. p. 399. Musikf. Festskrift. 1.

Made with