Musikforeningens_1

170

— Stilstand i den nationale Produktion —

Del Aar og toges først atter frem til Passionskoncerterne i Hellig- gejstes Kirke 1816 og 1817 . Hvad der ellers af udenlandske Komponisters Arbejder i den religiøse eller halvt religiøse Genre kom frem for Offentligheden i Begyndelsen af Aarhundredet, er kun en flygtig Omtale værd. Handel manglede ganske. Bach var endnu ikke opdaget. Nogle Hymner og Kantater af M o z a r t, tildels af tvivlsom Ægthed, hørte i alt Fald ikke til dennes betydeligere Værker. Større Vægt kunde der tillægges et „T eD eum “ og Koret „Stormen“ af H a y d n . Navne som S c h ic h t , D a n z i og H im m e l, der en Gang havde en god Klang, ere nu gaaede i Glemme. En Komponist, der dels paa Grund af sine egne solide Egenskaber og dels som Følge af Gersons virk­ somme Protektion fik et ikke ringe Publikum, var A n d r e a s R o m ­ b e r g. „Klokkesangen“, Musiken til Schillers „malerisk-lyriske“ Digt, første Gang opført 1811 , var blandt hans Vokalkompositioner den mest yndede og den eneste, ved hvilken der endnu klæber enR est af fordums Berømthed. Den originale Produktion stod i Stampe. Medens Schulz havde havt det Held fra først til sidst at virke her i Landet i en musik- begejstret og af Lykken begunstiget Periode, faldt Kunzens senere Leveaar sammen med den økonomiske og musikalske Dekadence, intet Under derfor, at han blev gnaven og misfornøjet. De højere Samfundsklasser tabte Interessen for Kunsten eller trak sig tilbage fra Hovedstadens Musikliv1), Middelstanden havde ingen Penge. Hans Oratorier og Kantater bleve middelmaadelig udførte, de fik en kølig Modtagelse og kunde paa Grund af de daarlige Tider ikke tinde nogen Forlægger. Allerede 1804 klages der over en sørgelig Tilbagegang i Musikhandelen og navnlig i det indenlandske Forlag. Det eneste periodiske Musikblad „Apollo“ havde hverken Kunsten eller Apollo synderlig Ære og Glæde af, og de øvrige Forlagsartikler vare en Mængde engelske Danse, af hvilke den ene Samling for- 0 Flere Adelige underholdt endnu Privatkapeller paa deres Herresæden I 1805 omtales en Velgjørenhedskoncert i St. Knuds Kirke i Odense, som var foranstaltet af Grev Ahlefeldt-Laurvig, og i hvilken ogsaa Kammerherre Juel fra Taasinge tog Del med sit Kapel. Grev Ahlefeldts Kapelmester» P h a n t y . dirigerede Musiken, der bestod af Kor og Solonurnere saavel for Instrumenter som for Syngestemmer, komponerede dels af Mozart, dels af Phanty. Greven foredrog selv en Arie af Mozart, og Comtessen, hans Datter, en anden. Kammerherre Juel sang i en Dnet og i et Kor. Se „Dagen“ 23. Marts og 9. Apr. 1805.