Musikforeningens_1

172

— Weyses Kantater —

genele Foraar et Par Gange. Ved den første af disse Lejligheder blev Koncerten, der var foranstaltet af Komponisten selv og over- væredes af de Kongelige, indledet med en ny Kirkekomposition, hans „Miserere“ i Allegris Stil, en lille Juvel af den reneste Skjønhed. Medens Kuhlau, hvis Kantate havde været en Skuffelse for hans mange Beundrere, lod sig afskrække fra flere Forsøg i denne Retning, gav Lykken W eyse Mod til at optage en Ide, som Thaa- rup ogSchulz havde havt, men ikke faaet udført, nemlig at tilveje­ bringe en fuldstændig Aargang af Kirkekantater til Brug paa de store Højtider. Saaledes opstode Slag i Slag de bekjendte Thaarup- Weyseske K a n t a t e r , af hvilke flere gik over paa.Koncertprogram- merne. Størst Indtryk gjorde „Passionskantaten“ (komp. 1819 ) og „Pintsehymnen“ ( 1820 ), der gav Rahbek en velkommen Anledning til at aftrykke Baggesens ovenfor nævnte Digt i „Tilskueren“, hvor­ til han antog ikke lettelig at kunne finde* „et passeligere, værdigere Øjeblik end nærværende, da saa mange Øren endnu ere berusede af Tonekunstnerens herlige Kvad, da saa mange Hjerter og Læber ere fulde af hans R.os og hans Værd“ 1). Weyses Anseelse blandt sine Samtidige kulminerede med hans Kirkekompositioner. Naar en Korrespondent til „Allgem. mus. Zeitung“ i 1828 skriver, at „Weyses kirkelige Arbejder høre til det fortrinligste, som den nyere musikalske Literatur kan opvise“, saa udtalte han hermed ikke blot sin private Anskuelse, men den almindelige Mening. J. P. E. H a r tm a n n s Hymne „Orgelets Pris“ , opført ved den 20 aarige Komponists Kon­ cert i Garnisons Kirke den 9 . Novb. 1825 , danner den første Tilknyt­ ning mellem den Weyseske Kantate og en nyere Tids Udvikling af Kantateformen her i Landet. Da Schall var bleven Musikdirektør, besøgte han anden Gang- Paris. Frugten af denne R.ejse, der bragte ham i personlig Berø­ ring med Gh e r u b i ni, var Indførelsen af denne Mesters Kirkekom­ positioner paa Kapellets Repertoire ved de aarlige Passionskoncer­ ter til Fordel for Enkekassen. I 1820 gaves „en af Cherubinis be­ rømteste gejstlige Musiker“, i 1821 første Gang det gribende skjønne „B.eqviem“, 1824 en Messe, 1825 „Bøn og Lovsang“. I de samme Aaringer falde de tidligste Opførelser af B e e t h o v e n s meget om') Af Weyses senere Kantater var ,,Den ambrosianske Lovsang“ den betyde­

ligste. Den fuldstændige Fortegnelse findes i Berggreens: „G. E. F. Weyses Biografi“ . De fleste af Weyses Kantater ere komponerede for Trinitatis Kirke under Frue Kirkes G.jenopførelse efter Bombardementet.