Musikforeningens_1

— Tonemalerier for Orgel — 197 Gjenstand „det hemmelige Ord, som Job hørte om Natten af en A and“. Man forstaar en Satirikers Bemærkning, at han lige saa gjerne kunde sætte paa sit Program: „den Kantske Filosofi“ eller „den overordentlige Kulde,.som herskede i Petersborg anno 1748 “ 1)> De Musikkyndige fældede ikke den gunstigste Dom over disse Fan­ tasibilleder. Zinck kalder dem rent ud „Orgelgøglerier“. Endog hans Spil blev kritiseret. „Han viste overordentlig megen Færdig­ h ed“, hørte man sige, „men spillede temmelig utydeligt“ 2). Desto dybere Indtryk gjorde han paa de poetiske Naturer. Mange ville maaske mindes Bellmans skjønne Digt eller i alt Fald hvad Oehlen- schlåger skriver i sine „Erindringer“ om den herlige Yogier, der spillede saa færdig og genialsk paa det alvorlige Orgel, hvor man kun var vant til at høre Psalmer og fromme Præludier, saa at det endog blev til muntre Fløjtekoncerter. Ogsaa det maleriske, som Vogler prøvede paa at foredrage paa Orgelet, morede Digteren. „Naar han med begge Arm ene, midt i den hjertegribende Musik, nedtrykte Tangenterne for at efterligne Lyden af Jerichos nedstyr­ tende Mure, saa syntes det mig det var et dristigt Indfald, der ikke forfejlede sin Virkning. Jeg gjorde ogsaa gjerne en Rhinfart med ham , lyttende til Bølgernes Rislen og til Aareslaget. Rigtignok hørte jeg mange skjælde ham ud for en Charlatan“. Overfor det store Publikum forfejlede Charlataneriet og Rekla­ men ikke sin Virkning. Til hans første Koncert 1798 i Frederiks Kirken paa Christianshavn, der var bleven ham bevilget som Beta­ ling for de med Orgelet foretagne Forbedringer, blev der solgt over 1000 Billetter. Han lod intet Middel ubenyttet. Efter sin Afskeds­ koncert i Reformert Kirke lod han indrykke følgende i Adresse­ avisen : „Da jeg har bragt i Erfaring, at et om min pludselige Død udspredt Rygte har afskrækket mange Musikelskere fra at bivaane min Koncert sidste Onsdag, siden de naturligvis ikke skjøttede om at høre en d ø d O r g e ls p il l e r , saa har jeg besluttet endnu en 0 „Kopenhagen im Jahr 1798“ p. 68. 0 Vogler var dog en af sin Tids største Orgelvirtu'oser. Selv Mozart, som ellers ikke var ham god, maatte indrømme, at paa Orgelet vai han en Hexemester. Hans Færdighed i Brugen af Pedalet skal have væiet o\ei- ordentlig. Derimod var hans venstre Haand ikke saa fuldkommen. Naar han kom i Aande, kunde det ved Gjennemførelsen af et Fugathema under­ tiden hænde, at Tempoet blev saa hurtigt, at venstre Haand ikke kunde vinde med i Passagerne. Størst var han i den frie Fantasi. Jvfi. J. l i oh lichs „Abt G. J. Vogler“. Wurzburg 1845.

Made with