Musikforeningens_1

— Josephine Fodor — 203 efter den Tid kun naaedes i ganske exceptionelle T ilfæ lde1). Som et Exempel paa, hvilke fortvivlede Midler enkelte Virtuoser i denne Periode grebe til for at trække Hus, kan anføres Fløjtisten V o g e ls sidste Koncert i 1814 . Da Fløjtevariationer med Efterligning af Harmonika, med dobbelte Toner og dobbelt Ekko ikke forsloge, tog han sin Tilflugt til „fysikalske og kemiske Experimenter“. Et af disse bestod i „en Forbrænding af Gaz (Stof), som tillaves i en Glasskaal og frembringer et Skin, der er stærkere end den natur­ lige Sol“. Efter nogle faa Aars Forløb var Tilgangen af fremmede Vir­ tuoser atter saa rigelig som nogensinde. Dog klages der jævnlig over tyndt Hus, og kun de allerbetydeligste kunde drive det til mere end en enkelt Koncert eller højst et Par Stykker. Men dette laa ingenlunde i, at Smagen for Virtuospræstationer var i Aftagende. Tværtimod; Virtuositeten blev mere og mere Tidens Løsen. Især var Sangvirtuositeten stærkt repræsenteret. I den lange Række af Sangere og Sangerinder, som vi træffe paa efter Aaret 1800 , findes endog nogle af de største Berømtheder. Men enkelte af disse, saasom den 20 aarige Mad. Mainvielle f. Fodor, havde ved deres Optræden her endnu ikke skabt sig et Navn, andre, f. Ex. Mad. Catalani, vare allerede stærkt afblomstrede. A f Middelmaa- dighederne stode nogle saa langt under det tilladelige, at en grun­ dig Udpibning blev Resultatet. J o s e p h in e E o d o r -M a in v ie lle kom hertil fraS t. Petersborg som Medlem af en fransk Theatertrup og gav i September 1813 en Koncert paa det kgl. Theater i sin dobbelte Egenskab af Sanger­ inde og P ianistinde, en Kombination, der den Gang ikke hørte til Sjældenhederne. Hendes Ry, der skyldtes en fyldig, med stor^Flid gjennemskolet Stemme af en ubeskrivelig sød og indtagende Klang og et fortryllende Foredrag, begyndte først at udbrede sig, efter at hun havde gæstet Paris og London. Her i Kjøbenhavn ses denne unge Sangerinde, der blev Henriette Sontags Forbillede, ikke at have gjort nogen betydelig Opsigt, hvilket derimod var fiilfælclet med Mad. M in n a B e c k e r f. Ambrosch fra Stadttheatret i Ham- 0 Der forekommer endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede Exempler paa, at Damebilletter vare billigere end Herrebilletter. I Almindelighed foi- handledes Koncertbilletter i Konditorierne eller hos Koncertgiveren selv. Dog begyndte det ogsaa at blive Skik at sælge Billetter i Musikhandelen, navnlig hos Lose. Til Koncerter i Theatret vare Udsalg og Billetpriser i Beglen de samme som til Skuespillene.