Musikforeningens_1

21

— Bartolomeo Bernardi —

Nattergalen, som man giver for sin Stemme største Boes, og blandt Fuglene beskriver som en Meier her hos os.

Medens de franske Violinister allerede den Gang udmærkede sig ved en elegant og pointeret Spillemaade, kunde de ikke maale sig med Italienerne i Henseende til Fantasi, Bravour og fyldig Tone. Frederik IV, der paa sine Besøg ved de italienske Hoffer havde faaet Smag ogsaa for den musikalske Side af det Skjønhedsliv, som der udbredte sig for ham, vilde pryde sit Hof med en frem­ ragende italiensk Virtuos og engagerede den fortrinlige Violinspiller Ba r t o l ome o Be r na r d i med en i Forhold til de sædvanlige Løn­ ninger meget betydelig Gage af 600 Rdl. aarlig. Bernardi hørte hjemme i Bologna, et af de vigtigste Sæder for den italienske Violinkunst. Her virkede i de sidste Decennier af det 17de Aarhundrede Giuseppe Torelli, Opfinderen af den moderne Violinkoncert. Her udkom ogsaa i Aarene 1690 og 1694 nogle af de berømteste Værker af Corelli, Violinkunstens Stormester, der selv stammede fra Omegnen af Bologna og var oplært i den bolog- nesiske Skole. Bernardis første Værk er ubekjendt. Men i 1696 udgav han i Bologna sit Op. 2 „Sonate a tre, due violini e violon­ cello con il basso per l’organo“. Derefter taber hans Navn sig atter nogle Aar i Mørket. Da han kom til Kjøbenhavn, var han bleven optaget i det ansete musikalske Akademi „dei Filarmonici“ i Bologna, af hvilket ogsaa Torelli var Medlem. I 1703, den 28de August, ved en Fest paa det gamle Kjøben­ havns Slot i Anledning af Dronning Louises og Prinsesse Sophia Hedvigs Fødselsdag, debuterede Bernardi som Komponist ved det danske Hof med „Il Gige fortunato, divertimento teatrale“ i 1 Akt, en Genre, hvori han ikke tidligere havde forsøgt sig. Nogle andre Lejlighedskompositioner fulgte efter. De Baand, der knyttede ham til hans nye Stilling, vare imidlertid ikke stærkere, end at han i Foraaret 1705, da Rejselysten kom over ham, forlod Danmark og, som det synes, uden videre blev borte, saa at Kongen det følgende Aar paa en Indstilling om, hvorvidt hans Gage vedblivende skulde opføres paa Hofbudgettet, resolverede: „Dieser kann woll aus dem Reglement ausgelassen werden, weil er woll schwerlich wird wieder- konnnen“. Sandsynligvis har han paa denne Rejse været i Amster­ dam og der faaet udgivet sit Op. 3 „Dodici sonate a violino solo col basso continuo“, paa hvis Titelblad han kalder sig „Académico