Musikforeningens_1

— Bernardi som Komponist —

ment saavel til Kantater og Arier som til Fiertallet af Instru­ mentalstykkerne. Bernardis Kammermusikværker sluttede sig i Formen til hans mere berømte Samtidiges og Landsmænds Violinkompositioner. For­ uden de allerede nævnte 12 Sonater for en Soloviolin udkom hos det ansete Musikhandlerfirma Étienne Roger i Amsterdam i Tiden før 1712 tre forskjellige Samlinger flerstemmige Sonater af Bernardi, Torelli, Moti „e altri famosi autori“. I Musikarkivet paa Christians­ borg fandtes desuden i Manuskript Koncerter og Kapricer for Violin af Bernardis Komposition. Den nærmere Beskaffenhed saavel af alle disse Bernardiske Violinværker som af et af Reinhard Keiser for Hoffet i Kjøbenhavn bestemt Værk, som han tænkte paa at udgive under Titlen „Die königlich dänische Kammermusik“ , er os desværre ubekjendt. Scheibe har udtalt sig særdeles skarpt om Bernardi som Kom­ ponist. Han kalder ham en af de Italienere, som man satte saa megen Pris paa udenfor deres Fædreland, ene og alene fordi de vare Italienere, og beskylder hans Arbejder for at være smagløse og usammenhængende, uden Spor af Fornuft, Sang eller Harmoni, og fuskeragtig gjorte. „Tankerne ere laante hos Corelli og Steffani. Og jeg finder endog, at han har stjaalet hele Arier fra denne sidste og kun lagt andre Ord under“ r). Denne Dom er lige saa ubarmhjertig som den, en følgende Slægt fældede over Scheibes Kompositionsvirksomhed. Maaske var den ikke mindre uretfærdig. Scheibes Uvillie mod de italienske Komponister skinner i alt Fald stærkt igjennem. Og det er ikke utænkeligt, at nogle af de Egen­ skaber, der for en ensidig rationalistisk Kritik toge sig ud som Fejl, vare virkelige Fortrin sete fra et andet Synspunkt. En nyere Forfatter har af Bernardis 12 Solosonater faaet det Indtryk, at denne i Henseende til Færdighed og Fantasirigdom hørte til det forrige Aarhundredes mest fremragende Violinspillere 2). Bernardis sidste Værk var Kantaten til Christian VI’s Kroning, komponeret 1731, Aaret før hans Død.

') Kritischer Musikus. 1745 p. 760 Anm. 2) Schilling: „Universal-Lexikon der Tonkunst“. Art. Bernardi.

Made with