Musikforeningens_1

29

— Akademiske Musikøvelser —

Universitetsbyerne, der bleve Sædet for slige mer eller mindre private Musikforeninger. I Leipzig f. Ex. dannede Studenterne i Begyndelsen af forrige Aarhundrede et talrig besøgt musikalsk Kollegium, der udførte Kirkemusiken i „Neukirche“ og holdt sine Øvelser Onsdag og Fredag Aften paa et Kaffehus, hvortil ogsaa Tilhørere fik Adgang, og hvor det gik lystigt til. Den gamle tyske Universitets- og Musikstad havde i Trediverne endog to forskjellige ugentlige Studenterkoncerter, af hvilke den ene dirigeredes af Kan­ toren ved Thomasskolen, den berømte Joh. Seb. Bach. Mangen Embedsmand tænkte med Glæde tilbage paa disse muntre Sammen­ komster, ved hvilke den senere Konrektor X. sang Sopranpartier i Kantaterne og Hofraad Y. excellerede paa Hautbois osv. Men der udgik ogsaa ypperlige Musikere fra denne Kreds. Saaledes havde Baritonisten R i em s chnei der , en af Hamborger-Operaens betyde­ ligste Kunstnere, der i 1742 blev Hofsanger i Kjøbenhavn, vundet sine første Laurbær paa Studenterkoncerterne i Leipzig x). Lignende akademiske Musikforeninger, der navnlig i den instru­ mentale Kammermusik havde et lige saa ædelt som taknemmeligt Stof til Øvelse og Underholdning, oprettedes ogsaa i de nordiske Universitetsbyer. 1 Upsala stod Professor Burman i Spidsen for et saadant „Collegium musicum“, og her i Kjøbenhavn se vi, at Hol berg, som, medens han opholdt sig ved Universitetet i Oxford, havde været Medlem af „The musical club“, der gav Koncerter hver Onsdag, senere selv som Professor ved Kjøbenhavns Universitet foranstaltede regelmæssige musikalske Sammenkomster i sin Bolig2). Ved Koncerterne i Oxford blæste Holberg „Fløjtedus“, som man paa barbarisk Dansk kaldte den ældre Form for Fløjten, hvilket Instrument han behandlede med megen Virtuositet. Men Violinen var hans kjæreste Instrument, og han kunde ogsaa spille lidt Gambe og Violoncel. Den Tids Dilettantisme var ikke ensidig. En habil Musikus maatte være hjemme paa flere Instrumenter, og der var Studenter, som kunde traktere en halv Snes. Blæseinstru­ menterne, især Fløjte og Obo, dyrkedes mere almindelig end nu, ogsaa af Dilettanter. Bevis herfor er bl. a. et i Kjøbenhavn 1708 udgivet Kammermusikværk „Deutscher Franzos, bestehend in VI vollen Suiten“ for 3 Hautbois eller Violiner og en Fagot

0 Mattheson: „Ehrenpforte“ p. fl. S t .— Spitta: „Joh. Seb. Bach“ II. p. 28 ff. „Gæcilia“ 1828 p. 279. 2) Epigr. Lih. IV. Nr. 68 (1737).

Made with