Musikforeningens_1

— Ophør af Råadhusstrædets Koncert — clenne var ogsaa udsøgt. Det beklagedes kun, at Laugshussalen ikke bedre egnede sig for denne prægtige Koncert. „Den er vel temmelig stor, men ikke høj nok og overalt ikke fuldkommen ind­ rettet til Musiken, endskjønt den er meget bedre end Salen i Raad- husstrædet“ x). Italienske Arier og Solokoncerter for forskjellige Instrumenter udgjorde de sædvanlige Musikafteners Hovedtiltræk­ ning. Da Schiønning første Gang overværede en af Selskabets Koncerter paa Bryggernes Laugshus, sang Signora Torre tre italienske Arier; desuden spilledes Soloer paa Fløjte, Violin, Dulcian (Fagot) etc.2) De Virtuoser, der paa denne Tid især gjorde Lykke som Koncertspillere, vare Oboblæseren Taue r , Harpespilleren Ki re f i ­ ll of f og Fløjtisten Zi el che, tre af Kapellets mest udmærkede Medlemmer. De to sidste komponerede ogsaa Kammermusik. Den ulykkelige Christian VII vedblev at skjænke Selskabet sin Bevaagenhed. I Febr. 1772 , medens Dronningen sad fængslet paa Kronborg og Struensee og Brandt i Kastellet afventede deres Døds­ dom, lod Kongen sin Hofmarschal Bielcke bekjendtgjøre i Adresse­ avisen, at det var Hs. Majestæts Vilje, at den saakaldte Raadhus- strædets Koncert Torsdag d. 27 . Februar Kl. imellem 5 og 6 skulde opføres i Apartementssalen paa Christiansborg Slot, og at alle Interessenterne havde Tilladelse til at anhøre samme mod at fore­ vise deres Billetter; dog ønskedes, „at enhver vilde betjene sig af deres Billet selv“. Selskabets Livskraft var imidlertid udtømt. Onsdagen d. 8. Decbr. 1773 averteres, at „formedelst indtruffen Forhindring opføres ingen Koncert paa Bryggernes Laugshus den følgende Dag, og siden høres intet mere om „Torsdagskoncerterne“. Som vi skulle se i det følgende, opstode Aristokratiets Koncerter dog atter af deres Aske i en ny Skikkelse, skjønnere og prægtigere end før. Scheibe, Selskabets betydeligste Mand i dets Velmagtsdage, overlevede det kun kort. Han døde d. 22 . April 1776 . Scheibe var utvivlsomt en af sin Tids lærdeste, skarpsindigste og mest alsidig dannede Musikere. Hvad vi savne hos ham, er Fantasi og den' umiddelbare Inspirations Friskhed. Der findes i det lidet, som Tiden har levnet os af hans, vi kunde fristes til at sige utallige Værker, virkelig skjønne, udtryksfulde og interessante Partier, men ved Siden deraf kun altfor meget, hvori Opfindelsen

6 6

3 ) Kbh. Aftenpost 1772 p. 11. 2) Dagb. 29. Decb. 1770.