Musikforeningens_1

— Joh. Hartmann —

75

Giethuskonnerterne ere de første, ved hvilke der omtales Hono­ rarer til assisterende Kunstnere, som ikke vare Udlændinge. I For­ hold til, hvad der ofredes paa italienske Sangere og Sangerinder, vare disse Honorarer meget beskedne. De mest feterede af Thea- trets Sangerinder kunde gjøre Regning paa „en Foræring af 100 Rdl.’s Værdi i det højeste“ for hele Sæsonen x). En anden Form for Vederlaget indførtes i det kjøbenhavnske Musikliv ved de saa- kaldte Bene f i cekoncer t er efter Sæsonens Slutning, hvis Udbytte fordeltes mellem de assisterende. Den 19 . Apr. 1779 bekjendt- gjøres for Subskribenterne til de tvende extraordinære „beneficial Koncerter“ , at disse opføres i det Hr. Greve Knuth forhen tilhørende Hotel, den første Lørdagen den 24 . April, „hvori gives Musiken af Operaen Orpheus, den anden Lørdagen den 1 . Maj, hvori Musiken af Operaerne Armida og Roland opføres.“ Piccinnis Musik synes i Striden mellem vore hjemlige Gluckister og Piccinnister at være gaaet af med Sejren; thi ved Beneficekoncerterne paa Giethuset i 1780 og 1782 blev hans „Roland“ atter benyttet som Trækplaster. Fra 1783 af optog det musikalske Akademi Ideen og gav ligeledes en aarlig Beneficekoncert, hvortil Billetten, der gav Adgang for en Ghapeau og en Dame, betaltes med 1 Rdl. Giethuskoncerternes Orkester bestod fornemmelig af Musikere fra det kgl. Kapel. Koncertmester Ha r tmann førte an 2). Joh. Hartmanns i det danske Syngespils ældste Historie epokegjørende Kompositioner til Ewalds nationale Digtninge „Balders Død“ og „Fiskerne“ have stillet hans Virksomhed i Koncertsalen som Vir­ tuos, Dirigent og Komponist noget i Skygge. Uagtet Gerber hen­ regner ham til de store Violinspillere, savne vi saaledes enhvei nærmere Efterretning om hans Spil. Instrumentalmusiken var op­ rindelig hans Hovedfag ogsaa som Komponist. Hans Op. 1 , hvoraf der findes en Afskrift paa det kgl. Bibliothek, var „Six sonates å 2 violons et basse“ . En Symfoni udkom i Amsterdam3). Men de kjøbenhavnske Musikforhold vare alt andet end opmuntrende toi en Komponist af Instrumentalsager. Man vilde nok høre dem, men ikke kjøbe dem, og vi se ikke uden Beklagelse, at „Tolv nye Sym­ fonier“ , som han i 1781 havde i Sinde at lade trykke, maatte blfve liggende i Manuskript af Mangel paa Subskribenter og som Følgt

'■) Collin „For Historie og Statistik“ II. p. 234. 2) Cramers Magasin I. p. 950.

3) Gerber siger 1777.— I den kjøbenhavnske Musikhandel falbydes allerede 1//0 blandt nye Musikalier fra Humrnel i Amsterdam „Hardtmands Per. Snnph.“

Made with