Musikforeningens_1

8 6 — Instrumentationen — saa ofte“, siger han, „de nyere Komponister den hyppigere Brug af Blæseinstrumenterne, at det nok er Umagen værd en Gang at sige sin Mening derom. Blæseinstrumenternes Brug deler sig i to forskjellige Former, der paa ingen Maade maa forvexles. Den første bør anvendes, naar Musikstykkets bestemte Karakter giver Komponisten Anledning til at lade et eller andet Blæseinstrument være fremherskende. Denne Anvendelsesmaade er gammel og til­ strækkelig benyttet af de fleste Komponister. Den anden er nyere og tog sin Begyndelse, da Kammermusiken blev stødt til Side af den alt opslugende Theatermusik. Man lagde nemlig snart Mærke til, at Kammermusikens Stil kun gjorde en ringe Virkning i vore for Musiken slet byggede Skuespilhuse, og man fandt det derfor nødvendigt at understøtte de den Gang herskende Strengeinstru­ menter med noget kraftigere. Valgte man i dette Øjemed Fagotter og Fløjter, saa vare rigtignok nogle Dele af Bassens og Violinens højere Toner understøttede, men desto svagere var den i Midten liggende Del. For at opnaa sin Hensigt maatte man følgelig have den hele Skala, og denne fik man, naar Fagotter, Valdhorn, Klari­ netter, Oboer og Fløjter bleve forenede. Saaledes brugte f. Ex. Dittersdorf dem, idet han tildelte Blæseinstrumenterne lange ud­ holdte Akkorder, som understøttede Strengeinstrumenterne og ud­ fyldte vore Theaterbygningers Tomhed med Klang. Deraf fulgte nu rigtignok ikke, at disse Instrumenter udelukkende skulde ind­ skrænkes til denne Brug. Mozart, Salieri o. fl. vidste tværtimod paa bedste Maade at benytte sig af begge Slags“. Man faar næppe noget mere levende Indtryk af Instrumental- musikens urnaadelige Opsving i den sidste Halvdel af forrige Aar- hundrede, i Form som i Indhold, end ved at sammenligne en Beethovensk S y m f o n i med de smaa naive, tynde, stumpede og letfodede Kompositioner af denne Art fra Aarhundredets Midte, da Haydn skrev sine første Symfonier. Det var den Gang, da musi­ kalske Fraadsere kunde sætte et halvt Dusin Symfonier til Livs paa e n Aften eller lade en yndet Violinspiller foredrage 12 Violinkon­ certer i Træk. Orkesterspillet stillede ikke store Fordringer i tek­ nisk Henseende. Schall fortæller fra sin Ungdom, at de ældre Ripienister i Kapellet plejede at tilraabe hinanden et „Varsko!“ eller „Pas paa !“ hver Gang et G eller D skulde hentes ned fra Applica- turen. Medens Aarhundredets instrumentale Musikgenius aaben- barede sig i Playdns og Mozarts Værker, dyrkede den store Hob en Række mindre Guder som Stamitz, Cannabich, Wagenseil og