Musikforeningens_1

— Musiken i Familie- og Selskabslivet — 89 certer for 2 Violiner, eller 2 Fløjter, eller 2 Horn, eller for 2 for- skjellige Instrumenter som Violin og Fløjte, Obo og Fagot osv. ikke lidet yndede. Større kombinerede Sangnumere og Kor erobrede sig først mod Slutningen af Aarhundredet en Plads paa de blandede Koncertprogrammer. De bedre Koncerter indeholdt da som oftest ogsaa et eller andet større Vokalværk, en Kantate el. lign. S t r y g e k v a r t e t t e n hørte paa denne Tid saa lidt som V is e n og S o n a t e n hjemme i Koncertsalen, hvorvel det ikke var ganske uden Exempel, at disse Kunstformer vovede sig fra det intimere Musikliv frem for Offentligheden. D i l e t t a n t i s m e n , Koncertvæsenets egentlige, Bærer, gjennem- gik de forberedende Stadier i Familiekredsene og Selskabslivet, hvor Musiken blev et fælles Tilknytningspunkt for de Dannede af alle Stænder. Et af Samlingsstederne for Eliten af det musikalske Sel­ skab var i 1756 og endnu længe derefter Lægen v o n B e r g e r s velhavende og gæstfri Hus i Gothersgade, „skraas for Kongens Haves Port“, og senere i „Prinsens Palais“. Om Sommeren boede Familien paa „Bakkehuset“. Det var denne Kreds, om hvilken Pram skrev: Hvert Slags herligt Talent, paaskjønnet, omfavnet med Blidhed, tyede til Bergers Hjem som til beslægtede Vens. Ogsaa Friederike Brun, hvis Hjem i en følgende Periode blev et lignende Midtpunkt for Hovedstadens aandfulde og skjøn- hedsdyrkende Selskabelighed, har i sine Memoirer givet et sympa- thetisk Billede af det von Bergerske Hus, hvor „Lærde og Kunst­ nere, Prinserne af det kongelige Hus og de fremmede Gesandter, kort sagt alt flød sammen og dannede dette harmoniske hele, som alene fortjener Navn af det gode Selskab“. Den joviale, aand- rige Vært, hvem vi have nævnt som en af Direktøieme foi „le Concert nob le“, var en lidenskabelig Musikelsker, hans Datter, Kammerherreinde Warnstedt, „en af de fortræffeligste Klaverspiller- inder, der især foredrog Bach, Haydn og Glementi med usædvanlig Kraft og Dybde“. I den sidste Del af Aarhundredet høite Konfe- rensraad F a b r i t i u s ’ Hus til dem, der især udmærkede sig ved et flot og muntert musikalsk Selskabsliv. K l a v e r e t eller Klavichordiet spillede den Gang den samme Rolle i Familielivet og den selskabelige Omgang som Pianofortet i vore Dage. Men hvilken himmelvid Forskjel mellem Nutidens Pianoer og det 18de Aarhundredes smaa 4—5 Oktavs Klaverer

Made with