591169572

af Fattigvæsenet eller henhøre til de faste Almisselemmers Klasse, liave en meget god stadig Fortjeneste, uden at deres Fordringer paa Understøttelse af det Offentlige finder sin Forklaring i særlige Omstændigheder, saasom Sygdom, en talrig Familie eller Lignende. Udvalget kan ikke indtræn­ gende nok fremhæve, at der saavidt muligt bor arbeides hen til en Formindskelse af Almisselemmernes Antal, og som Midler, der efter Udvalgets Formening ville kunne mod- arbeide Ondet, troer det at burde foreslaa nedenstaaende Forandringer i Fattigvæsenets nuværende Organisation. Efter Udvalgets Overbeviisning trænger den Deel af Fattigforsorgelsen, som knytter sig til F a t t ig f o r s t a n d e r ­ nes Virksomhed, i høi Grad til en Omordning. De nu­ værende Fattigforstandere, der vælges iflæng nærmest iblandt de næringsdrivende Borgere og ikke nyde noget Vederlag for det dem paalagte Arbeide, kunne i Almindelighed vist­ nok hverken siges at udmærke sig ved noget klart Blik paa Fattigvæsenets Opgave, eller at omfatte deres Hverv med særlig Interesse; tværtimod synes Resultatet af deres V irk ­ somhed at vise, at de for en stor Deel betragte Forstande­ rens Forretninger blot som en Byrde, og at Mange af dem derfor ikke arbeide med al den Lyst og Iver, der er nød­ vendig for at holde Fattigforsorgelsen i det rette Spor. Det er imidlertid ikke Udvalgets Mening ved disse Bemærk­ ninger at reise nogen Anklage mod de nuværende Fattig ­ forstandere, der i det Hele vistnok søge at udføre deres Hverv efter bedste Skjon, men hvoraf de Fleste ere forhin­ drede af deres private Forretninger fra at offre Fattigvæsenets Anliggender den Tid, som disse udkræve; Feilcn man mindre søges hos Personerne end i Organisationen. Som Forhol­ dene for.Tiden ere, blive de Individer, der begjære Hjælp af det Offentlige, ofte ikke gjorte til Gjenstand for den tar­ veligste Undersøgelse, og om et stadigt og omhyggeligt T il