591169572

tallet af Fattigvæsenets Patienter paa Grund af den Maade, hvorpaa Forsiandervæsenet hidtil har været organiseret, er overordentlig stort, vil det forstaaes, at Distriktslægen ikke kan hellige de Syge, der behandles for Fattigvæsenets Heg­ ning, den fornodne Opmærksomhed, og at han kun sjeldent kan faa Tid til at behandle dein i deres Hjem, hvoraf atter folger, at Hospitalerne fyldes med fritliggende Patienter til stort pecuniairt Tab for Kommunen. Det skal ogsaa her bemærkes, at de Fattige ifolge Praxis maa undvære Læge­ hjælp om Helligdagene. Det er efter Udvalgets Anskuelse paatrængende nodvendigt, at der træffes en Ordning, som sætter Distriktslægerne istand til bedre at udfore deres Hverv som saadanne, hvilket formeentligt bedst vil kunne skee paa folgende Maade: De nuværende Distriktslæger afgaa, og der ansættes færre Distriktslæger, nemlig omtrent 1 for hver Fattigforstander; disse Læger, der ansættes med 4 Maano- ders Opsigelse, oppebære hver en Gage af 1,000 Rd., der hvert tredie Aar stiger med 100 Rd. indtil et Maximum af 1,200 Rd. Med en saadan Gage antages det, at Distrikts­ lægen vil kunne anvende en betydelig Tid dagligt til sine offentlige Forretninger, ligesom det da bor gjores ham til Pligt at bo i sit Distrikt, da han kun under denne Betin- gelse kan fyldesfgjore sit Hverv som de Fattiges Huuslæge, og at modtage Konsultation i sit Hjem paa en bestemt Tid af Dagen, hvorved den aarlige Værdi af de nuværende Kon­ sultationslokaler vil indvindes. Naar. som det maa antages, Antallet af de fattige Patienter ved den ovenfor angivne Omordning af Forstandervæsenet betydeligt reduceres, vil Distriktslægen derved udentvivl blive istand til deels at be- sorge et storre Distrikt end de nuværende, deels at pleie de fattige Syge i deres Hjem, hvorsomhelst de lokale Forhold tillade det, hvilket bor gjores ham til en ligefrem Pligt. Det er her Stedet at omtale den nu brugelige Frerngangs- maade ved Udfærdigelsen af Sygesedler, som give Adgang til fri Kuur og Pleie paa Fattigvæsenets Bekostning. Hvis