591169572

»Som Fblge heraf kunne Gaverne trods al Omhu fra den enkelte Bestyrelses Side umuligt blive uddeelte retfærdigt, og det. hænder kun altfor ofte, at den Fattigere bliver skudt tilside'for den mindre Trængende, og at Mang­ foldige , der burde understottes, ikke kunne opnaa nogen Hjælp og derfor maa ty til det offentlige Fattigvæsen , me­ dens Andre leve ret bekvemt af Velgjorenheden. Der be- hbves nltsaa forst og fremmest en Organisation af den pri­ vate Velgjorenhed, en Haand, som kan ordne og samle do spredte Kræfter. Det er ikke Meningen hermed at udtale, at de forskjellige vclgjorende Institutioner bor staa i et ligefremt Afhængighedsforhold til en fælles Myndighed; en saadan Ordning lader sig ikke praktisk gjennemfore. Folk ville som oftest helst selv forestaa, hvad de have skabt, og for Legaternes Vedkommende kunne desuden de statutmæssige Bestemmelser i Regelen ikke tilsidesættes. Men ligesom et Fællesorgan for det frivillige Fattigvæsen kan gjoro megen Nytte ved at indsamle Midler og dermed direkte understotto værdige Trængende, ved at kalde saadanne Vclgjorenheds- indretninger tillive, som endnu savnes, og overhovedet ved at virke vækkende og beaandende paa Samfundets Trang til at antage sig dets nødlidende Medlemmer, saaledes vil det ogsaa kunne faa stor Betydning, forsaavidt det sættes istand til at erhverve sig et fuldkommen klart Indblik i det private Understottelsesvæsens Detailler, og forsaavidt dets paa et saadant omfattende Fjendskab til Forhold og Perso­ ner stottede Vink, Oplysninger og Anmodninger finde et vel­ villigt Ore hos Bestyrelserne af de forskjellige Stiftelser og Foreninger til Trængendes Vel. Kun en Autoritet som den her omtalte, hvoi’ved en loyal Samvirken til det fælles Maal mellem det frivillige Fattigvæsens mangfoldige F o r­ greninger tilveiebringes, kan optræde som sideordnet med den offentlige Fattigbestyrelse, og kun med en saadan kan denne stadigt samvirke. En uafbrudt d ire k te Forbin- delso mellem det offentlige Fattigvæsen og do enkelto pri- 8