591169572

y+j,

Aar og erhvervet sig en uafhængig Stilling. Det tnaa være nok, a t den V o x n e , der modtager Hjælp af det Offentlige, til Gjcngjæld skal opgive en Deel af sin personlige Selv­ stændighed; D o rn e n e , hvis Hjælpeløshed blot er en Ulykke, ikke selvforskyldt, bor Samfundet antage sig uden Betin­ gelser. Forsaavidt Nogen vil indvende mod det her frem­ satte Forslag, at Almisselemmernes Dorn, der ikke altid ere npaavirkcde af uheldige Forhold i Hjemmet, undertiden vilde kunne udove en mindre gavnlig Indflydelse pna deres udenfor Fattigvæsenets Forsorg værende Kammerater, -kal Udvalget ikke benegte Muligheden heraf; men uden at tale om, at der for Dornenes Vedkommende end ikke tilnærmelses- viis lader sig drage nogen moralsk Grændse mellem de til Fattigvæsenet bundne Individer og det selvstændige Sam­ fund, kan det pna den anden Side med ligesaa megen Fdie tænkes, at adskillige Fattigbdrn vilde fole sig ansporede og luftede ved det stadige Samliv med de under bedre Forhold stillede Disciple. Det skal her bemærkes, at det hidtil gjæl- dende Princip allerede nu ikke gjennemfdres konsekvent. Almisselemmer kunne nemlig faa Lov til at lade deres Dorn undervise i Betalingsskoler, naar de fremlægge Attest for, at en eller anden ikke til Fattigvæsenet horende Person vil betale Skolegangen, en Tilladelse, der bliver benyttet i ikke ringe Omfang, skjondt Forældrene i Virkeligheden ofte selv udrede Detalingen. Tillige skal Udvalget henlede Opmærk­ somheden paa, at man ved at indlemme Fattigvæsenets Dorn i Friskolerne og hermed forbinde en passende Distrikts­ inddeling undgaaer den nu tilstedeværende Ulempe, at Fattigvæsenets Dorn ofte have en utilborligt lang Vei til Skolerne. Den Indvending, at Fattigskolerne ere nodvendige paa Grund af de med disse forbundne Arbeidsskoler, kan Udvalget ingenlunde tiltræde; thi selv om disse Skolers fortsatte Destaaen erkjendes for nodvendig — hvorom der i Udvalget af flere Grunde har været stor T vivl — ligger der ikke heri nogen Grund til at. bibeholde Fattig-