HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Bi Skaarup

langs befæstningens østre flanke. Matrikelgrænserne på det første stykke syd for det sted, hvor Vombadstuestræde på kortet fra 1649 munder ud i Gammeltorv tyder på dette, mens forløbet fra den nuværende Frederiksberggade til Slutterigade ikke levner spor. Ramsing har haft mulighed for at iagttage de ældste faser af det­ te vejforløb ved flere lejligheder. Han fortæller, at hverken Vom­ badstuestræde eller Mikkel Bryggersgade oprindelig har haft belægning af sten eller skærver, men har været en jordvej, som kun­ ne erkendes ved udgravningen ved, at mulden var lagdelt og påfal­ dende hård at hakke op. Vejen lå kun ca. 10 cm over den oprindeli­ ge muld i det murstensfrie lag,13hvilket også tyder på, at den hører til tiden, hvor dette lag dannes, eller tiden lige efter. Det er interes­ sant, at vejforløbet bevares uforandret i de følgende århundreder. Først ved de store reguleringer i denne bydel efter branden 1728 bliver Vombadstuestræde opgivet i forbindelse med Frederiks- berggades anlæggelse, men det sidste stykke Mikkel Bryggersgade ligger endnu som et minde om befæstningen om den ældste lille bydannelse fra 1100-årene.

NOTER

2. Ramsing, H. U.: Københavns historie og topografi i m iddelalderen 1940 bd. 3, København 1940 s. 45-51 og Lind- berg, Kirsten: Sirenernes stad Køben­ havn, 1996 bd. 1 s. 122. Ramsing mener, at renden og hele det tilhørende mølle­ anlæ g fungerer, indtil m øllen ved stranden overtager møllefunktionen i 1400-årene. Denne antagelse bygger ikke på arkæologiske vidnesbyrd, selv Ramsings egne resultater taler imod det. M istolkningen skyldes udtrykket Byens rende, som i M iddelalderen har dækket et væld af forskellige skiftende render, der graved es, når der blev behov for dem . Renovationsforholdene var ikke m indst i byens tidlige århun­ dreder så ringe, at niveauet groede ganske betydeligt. Det var derfor ikke 1. Ramsing, H. U.: Bidrag til det gam le K øbenhavns Topografi, H istoriske Meddelelser om København 1, 1907 s. 409 f.

m uligt at holde en rende åben ret læn­ ge uden om fattende renovations- og reparationsarbejder. N oget der var denne periode fremmed. M an anlagde derfor hellere en ny rende, når den gam le groede til. N år en rende nævnes 300 år efter dens kendte funktionstid, er det derfor næppe sandsynligt, at der er tale om den samm e rende. Derimod ved vi, at der har væ ret render mange steder i byen, og vi er da også begyndt at støde på dem ved de arkæologiske udgravninger. De har fungeret som afløbsrender, altså åbne kloakker. I M almø er de påvist ved udgravninger, hvor de bl.a. ligger langs gaderne. Ved Bymuseets undersøgelse i Frede­ riksberggade 30 fandtes tre på hinan­ den følgende render m ed forskellig anvendelse. Den ældste (af udgraveren ikke erkendt, da udgravningens stør­ relse umuliggjorde det. Udgravningen viste sig senere at ligge m idt i den i

98