HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Fra strand til stenhuse på Højbro Plads Af Ulla Johansen

Indledning Højbro Plads fremtræder i dag som en nyrenoveret åben plads midt i et ellers tætbebygget område af det indre København. Sådan har det langt fra altid været. Indtil den store bybrand i 1795 lå der på stedet en lang og smal, tæt bebygget huskarré. Bystyret valgte i 1795, klog af skade efter den store bybrand og ikke mindst af hen­ syn til fremtidigt brandslukningsarbejde, at de nedbrændte huse ikke skulle genopføres. I stedet skulle på dette sted i byen etableres et brandbælte i form af en ubebygget åben plads. 1 1994 fik Københavns Bymuseum chancen for at gennemføre en større arkæologisk udgravning på Højbro Plads som følge af Københavns Kommunes ønske om at etablere et 250 m2stort regn­ vandsbassin under pladsen.1 Højbro Plads-undersøgelserne var på daværende tidspunkt den arealmæssigt største udgravning, som Københavns Bymuseum endnu havde gennemført. Udgravningsfeltet kom til at ligge omtrent midt på Højbro Plads og dertil kom flere tilkoblingsgrøfter beregnede til de rør, der skul­ le tilkoble bassinet til det eksisterende kloaknet, bl. a. én mod syd forbi statuen af Absalon og én løbende mod vest langs Gammel Strand. Desværre var en del af det store udgravningsfelt forstyrret af fire cirkulære dækningsgrave fra Anden Verdenskrig. Spænden­ de vidnesbyrd fra helt forskellige tidsaldre blev således påtruffet ved undersøgelsen, men i denne sammenhæng var arkæologerne dog mindre glade, fordi der under dækningsgravene overhovedet ikke var bevaret hverken faste levn eller kulturjord fra middelalde­ ren eller fra tiden før 1795-branden. Ved udgravningerne blev det ligeledes hurtigt klart, at der under alle de i 1795 brændte og nedrevne huse, som lå inden for udgrav­ ningsområdet, havde været kældre, og at man ved udgravningen til disse kældre havde bortgravet i hvert fald dele af de middelalderli­ ge kulturlag på stedet.2 På trods af alle forhindringer bragte udgravningen nye oplysnin- 131