HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Den middelalderlige bybefæstning på Kongens Nytorv

Udgravningsmetode Udgravningsfeltet afdækkede blot den østligste del af den middel­ alderlige vold. Hovedparten af feltet var udfyldt af den foranlig­ gende voldgrav og af yngre opfyldning. Heldigvis for forståelsen af det meget komplicerede anlæg kunne der trækkes søgegrøfter på tværs af volden ud over udgravningsfeltets - den kommende stati­ ons - vestlige udstrækning. I den sydligste del af feltet var det muligt at komme helt ind til Magasins facade. Disse søgegrøfter gjorde det muligt at etablere flere værdifulde profilsnit gennem hele befæstningen så både voldgade, vold, bymur og voldgrav blev belyst, og søgegrøfterne blev altafgørende for en forståelse af befæstningens byggeetaper. Anlæggets karakter og voldforløbets udstrækning i forhold til udgravningsfeltets grænser indbød til en dokumentation overve­ jende baseret på profilsnit. Hvor der ikke blev gravet grøfter igen­ nem befæstningen, blev jorden fjernet stratigrafisk, dvs. følgende de enkelte lag fra top til bund. Der indgik en del sterilt under­ grundsmateriale i både befæstning og i Christian IV's opfyldning af den middelalderlige voldgrav. Hvor det blev skønnet forsvarligt, blev disse omfattende jordmasser fjernet med en lille gravemaski­ ne, som udgravningsholdet havde til rådighed. Al kulturjord, som indgik i befæstningen, blev dog gravet i hånden eller soldet med henblik på at finde daterende genstande, og der blev udtaget makrofossilprøver og opsamlet knoglemateriale til zoologisk undersøgelse.

Oversigt over udvalgte anlæg i forbindelse med den middelalderlige befæstning. Denne etape af byens befæstning blev anlagt i de sidste årtier af 1200-tallet. Befæstningens forløb ind mod byen (1) er rekonstrueret på baggrund af enkelte iagttagelser i søgegrøfter i for­ bindelse med udgravningsfeltet, mens dens ydre voldfod (2) ud mod voldgraven (3) klart kunne følges i hele udgravningen. Voldgravens vestlige kant lå uden for udgravningsfeltet. I overgang mellem vold og voldgrav sås rester af en palisaderække (4). Med udgravningen lykkedes det for første gang at finde resterne af den middelalderlige bymur, hvoraf dele af fundamentet var bevaret (5). Teglstenene til byens mur blev brændt på stedet i en teglovn opført til lejligheden (6). Bag volden blev fundet en voldgade (7), samt affaldslag (8) i en træforet grøft (9) udsmidt fra husholdningerne bag volden. Resterne af en kampestensmur (10) kunne være resterne af befæstningstårnet Smørhætten. Grafik af Lars Møller Nielsen.

157

Made with