HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Mette Svart Kristiansen

byen, og hvor han lover dem økonomisk hjælp hertil.11 Brevet viser, at byens befæstning enten endnu ikke er færdig eller er under ombygning. Den noget sene datering af den udgravede strækning tyder på, at opførelsen af befæstningens sydøstlige hjørne var sid­ ste etape af byggeriet på halvkredsvolden. Vi ved nu, at byen blev endeligt omsluttet af sin halvkredsvold i slutningen af 1200-tallet. Det er imidlertid endnu et uafklaret, men bestemt ikke uinteressant spørgsmål, hvornår arbejdet på volden omkring byen blev påbegyndt. Flere ældre forfattere har tilskrevet Absalon initiativet. Nielsen daterede i 1877 befæstningen til slut­ ningen af 1100-tallet.12 Argumentet herfor fandt han hos Saxo, som beskrev, hvorledes Absalon satte afhuggede venderhoveder på murene af »Urbs Absalonica«, som Nielsen tolker som byens be­ fæstning og ikke borgens mure, som foreslået af Jørgensen.13 Rams­ ing videreførte »Absalon-traditionen«, men uden argumentation. For ham var »Absalons Storsyn« tilstrækkelig indikation.14 Der er ikke i de skriftlige kilder belæg for, at befæstningen opføres på Absalons initiativ. Man må på baggrund af den øvrige byudvik­ ling i Danmark forvente, at byen i det store og hele må være omgi­ vet af en befæstning senest i første halvdel af 1200-tallet. En mere eksakt datering af arbejdets påbegyndelse kan kun afklares af udgravningens vej. Den højmiddelalderlige befæstning på Kongens Nytorv Generelt kunne befæstningens faser ikke registreres i deres fulde udstrækning. Toppen på selv den ældste voldfase var borte på grund af afgravninger i det nuværende gadeniveau, og voldfoden på de yngre faser lå vest for udgravningsfeltet. Ligeledes havde senere perioders ombygninger på volden og senere plyndringer af kampesten fra bymuren til andet brug fjernet væsentlige dele af den ældste befæstning. Voldfyldet i den middelalderlige befæstning bestod af under­ grundssand med et svagt vekslende mineralsk indhold og opblan­ ding af organisk materiale (enkelte tørvelignende strukturer og muld), og det var særdeles vanskeligt at udskille de enkelte lag fra hinanden. Det var heller ikke muligt, hverken arkæologisk eller ved analyser af makrofossiler i formodede overfladelag, med sikkerhed at påvise voldoverflader imellem voldfaserne - ikke engang over 160