HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5

Karsten Gabrielsen

ja i Compagnie-Strædet er een gang fundet 8 Strata eller adskilte Lag, bestående i Gruus, Muur og Kampe-Steen over hverandre.«4 Det er Pontoppidans tolkninger af de middelalderlige kilder, der har sat dagsordenen for diskussionen om Københavns topografi. Hans ord fik lov til at stå uantastet i næsten hundrede år. Han var selv den første til at fremlægge holdninger til byens opståen, til hvilken kirke der var byens ældste, til befæstningens forløb, til de oprindelige strandlinier, til den tidligste bys placering og til dens forhold til den middelalderlige landsby Serridslev. Det er disse spørgsmål, som den lærde diskussion har bevæget sig omkring lige siden udgivelsen af Origines Hafnienses. Københavns opståen ligger før Absalon, mener Pontoppidan. De allerførste beboere var fiskere og fremmede købmænd, men det tidspunkt, hvor de slog sig ned på stedet, kan ikke fastslås.5De slog sig ned med deres fiskerhytter og pakhuse »i den storeHavn , ved Cre­ mer-Holm, lige over for Amag.« Derimod nedsatte landets egne ind­ byggere sig lidt senere længere henne ad stranden mod sydvest, i den vig, der hed Kattesundet.6En tilsvarende modstilling mellem de to bosættelser ses i diskussionen om hvilken kirke, der var ældst. Pontoppidan mener, at Skt. Nikolaj kirke er den ældste, men med den indfødte bosættelse kommer endnu en kirke, også viet til en søfartshelgen - Skt. Clemens' kirke. Denne placeres af Pontoppidan inderst i Kattesundet, på dettes sydlige bred (Se ill. p. 11)7 Det var klart for Pontoppidan, at den ældste strandlinie lå langt højere oppe end den nuværende. Ved Gammel Strand regnede han med, at kanalen mellem Slotsholmen og det faste land havde været dobbelt så bred som nu, og at det derfor havde været nødvendigt med et færgested ved Højbro.8 Ligeledes havde strandlinien gået helt op til Nikolaj Kirke, og Kattesundet var fra at have været en havn, hvor skibe kunne gå ind, efterhånden blevet fyldt op, således som Pontoppidans ovennævnte arkæologiske observationer havde vist.9 Byens afgrænsning og ældste befæstning gjorde Pontoppidan også rede for. På det kort, der skal gengive Københavns ud­ strækning i det 12. århundrede efter borgens bygning, ser vi, at han 12